kalverådgivning
Tørstofkorrektion af mælk - hvordan?
Tørstofkorrektion af mælk kan praktiseres med det formål at lette arbejdsbyrden (fordi man ikke skal køre så store mængder mælk rundt, når mælken er mere koncentreret) eller for at reducere risikoen for diarré hos kalvene ved at stabilisere tørstofprocenten og derved undgå dag til dag variation. Det sidste er der dog ikke videnskabelig evidens for, og det kan man læse mere om på følgende side:
af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen.
Revideret af agronom og ph.d Mogens Vestergaard
2. november 2021
Tørstofkorrektion af mælk i praksis – hvordan gør man?
Tørstofindholdet i komælk er ca. 12,5 - 13 %, men kan variere fx ved råmælk, overgangsmælk eller ved yverbetændelse. Tørstofindholdet kan også falde, hvis mælken bliver fordærvet, eller hvis mælken bliver fortyndet af vaskevand fra malkeudstyret (Moore et al., 2009).
Bestemmelse af tørstofindhold i komælk
Når man bruger et refraktometer og måler brix-procenten i komælk, skal man lægge 2 til brix-målingen for, at få et estimat for tørstofindholdet. Hvis brix-målingen viser 11, er tørstofindholdet i mælken omkring 13 %. Denne sammenhæng er fundet i et studium af Moore et al. (2009), hvor korrelationen mellem tørstofindholdet målt ved spektrofotometri og brix-målingen var høj, idet brix-målingen kunne forklare ca. 87 % af variationen i mælkens tørstofindhold (R2 = 0,8657).
Moore et al. (2009) har udarbejdet en protokol for, hvor meget mælkeerstatning der skal blandes i komælk for at øge tørstofindholdet til et givet niveau. Moore et al. (2009) beregnede, at der skal 11,7 g mælkeerstatning (med 20 % protein og 20 % fedt) i komælken for at hæve den 1 tørstof-procentenhed. Her kommer et eksempel:
Brix-måling af mælken aflæses til 9, og tørstofindholdet, af det mælk man måler på, estimeres derfor til 11 %. Man ønsker at fodre sine kalve med mælk med et tørstofindhold på 13 %, og derfor skal man tilsætte 23,4 g mælkeerstatning til 1 L komælk for at hæve tørstofprocenten med 2 enheder og opnå en mælkeblanding med 13 % tørstof. Der findes kommercielt udviklede app’s, som kan beregne mængden af mælkepulver, der skal tilsættes en given mælkemængde for at ramme det ønskede tørstofindhold i den samlede mælkeblanding.
Bestemmelse af tørstofindhold i en mælkeerstatning
Der er en god korrelation mellem brix-målingen på mælkeerstatning og tørstofindholdet af mælkeerstatningen opblandet i vand, hvor 94 % af variationen i tørstofindholdet, kan forklares af den aflæste brix-værdi (Floren et al., 2016). Sammenhængen mellem en mælkeerstatnings tørstofindhold og brix-måling vil dog variere, dels fra blanding til blanding, og derudover også være afhængig af hvilket refraktometer man bruger.
Sammenhængen mellem tørstofprocenten af en mælkeblanding og brixværdien er forskellig fra mælkeerstatning til mælkeerstatning.
Floren et al. (2016) finder, at man skal lægge mellem 1,1 og 1,5 til den aflæste brix-måling for at få et estimat for tørstofprocenten i en opblandet mælkeerstatning. Aflæser man brix-målingen til 11, er estimatet for tørstofindholdet derfor mellem 12,1 og 12,5 %. Mere præcist kan man ikke bestemme det med denne indirekte metode.
Ovenstående er tommelfingerregler, og hvis man ønsker at kende det nøjagtige tørstofindhold i en bestemt mælkeerstatning, bør man selv beregne sammenhængen mellem brix-målingerne af den aktuelle mælkeerstatning og tørstofindholdet. Dette gør man ved at lave opløsninger af mælkeerstatningen med et kendt tørstofindhold og måle brix% i blandingerne. Data plottes ind i en graf med brix-procenten på x-aksen og tørstofindholdet på y-aksen, og punkterne forbindes med en ret linje. Dette laves nemmest i et regneark. Skifter man mælkepulver, bliver man nødt til at lave en ny graf.
Til udarbejdelse af grafen kan følgende anvendes:
*Beregning af tørstofindhold
Mælkeerstatning indeholder ikke 100 % tørstof, men derimod som regel mellem 97-98 % tørstof. Der vil nemlig altid være en smule vand i mælkeerstatningen, oftest 2-3 %. Når man beregner tørstofindholdet i en mælkeblanding bør man tage højde for vandindholdet i mælkeerstatningen og det gør man ved at gange den afvejde mængde mælkepulver med tørstofprocenten (som fremgår af varedeklarationen).
Regneeksempel:
150 g mælkepulver afvejes. På mælkeerstatningens varedeklarationen fremgår det, at tørstofindholdet er 97 %. For at finde tørstofindholdet i 150 g pulver ganges det derfor med tørstofprocenten på 0,97, hvorved man får tørstofindholdet til 145,5 g.
Opløser man 150 mælkerestatning i 1 L vand vil blandingen derfor indeholde 14,55 % tørstof.
Digitale beregnere tager ikke altid højde for tørstofindholdet
Flere firmaer har udarbejdet skemaer til tørstofkorrektion af komælk med mælkeerstatning, og disse skemaer stemmer ikke altid overens. En af årsagerne kan være, at der ikke altid tages højde for at tørstofindholdet i mælkeerstatninger ikke er 100 %.
Er der en øvre grænse for, hvor koncentreret mælkeblandingen må blive?
Ja, det er der i høj grad!
Burgstaller et al. (2017) har lavet et gennemarbejdet review af løbens tømningshastighed hos kalve (dvs. den tid det tager for indholdet i løben at passere videre til tarmen). I dette review beskrives det, at når løbens tømningshastighed reduceres, øges risikoen for bakteriel overvækst i tarmen og udvikling af abomasal bloat. Abomasal bloat er en lidelse hos mælkefodrede kalve, som er karakteriseret ved kolik, udspilet abdomen (primært i højre side), diarré og som ofte har dødelig udgang inden for 48 timer.
Patofysiologien bag abomasal bloat er ikke endelig kendt, men faktorer som medfører nedsat tømningshastighed af løben eller gastrointestinal ileus vil øge risikoen for udvikling af lidelsen (Burgstaller et al., 2017).
Langsom tømningshastighed af løben vil også føre til, at pH i tarmen forbliver høj i længere tid efter fodring. Når pH er over 5, er vækstbetingelserne for bakterier som Salmonella og E. coli fordelagtige og kan medføre bakteriel overvækst og kolonisering af tarmvæggen, og som følge heraf diarré (Burgstaller et al. 2017).
Faktorer som reducerer løbens tømningshastighed
-
Store mælkemængder på én gang
-
Højt energiindhold i mælken
-
pH under 2 eller over 10
-
Høj osmolaritet af mælken eller elektrolytblandingen
Mælkeerstatninger med højt indhold af aske og laktose har en høj osmolaritet
Burgstellar et al. (2017) angiver, at problemer med abomasal bloat ses, når mælkens tørstofindhold er over 15 %, og derfor bør man generelt ikke koncentrere mælken til mere end max 15 % tørstof.
Årsagen til dette er, at ved stigende tørstofindhold øges osmolariteten, som reducerer løbens tømningshastighed, hvilket kan få fatale konsekvenser for kalven. Kombineres mælkefodring med et højt tørstofindhold med andre faktorer, som også reducerer løbens tømningshastighed, fx store mælkemængder på én gang, så øges kalvenes risiko for at få diarré og abomasal bloat.
Det er ikke tørstofindholdet i sig selv, der er bestemmende for løbens tømningshastighed, men osmolariteten af blandingen. Osmolariteten af en blanding afhænger af mængden af osmotisk aktive partikler, som i mælk primært udgøres af laktose og mineraler.
Kalve med diarré har også en nedsat tømningshastighed og derfor er det ISÆR vigtigt, at kalve med diarré ikke fodres med koncentrerede mælkeblandinger. Kirchner et al. (2015) undersøgte forskellen i løbens tømningshastighed hos kalve med og uden diarré ved ultralydsundersøgelse af løben efter fodring med 2 L mælk, mælkeerstatning og en blanding af mælk/mælkeerstatning og elektrolytter (Lytafit). Løbens tømningshastighed blev målt ved ultralydsscanning. Der indgik 28 raske kalve og 15 kalve med naturligt opstået diarré i studiet. Der blev fundet en markant langsommere tømningshastighed hos kalve med diarré, i forhold til kalve uden diarré. Det samme blev konkluderet på baggrund af et tysk studium af Hildebrandt et al. (2020) som også fandt, at kalve med naturligt opstået diarré har en langsommere tømningshastighed af løben end raske kalve. Tømningshastigheden var her målt vha. acetaminophen absorptionstesten, og der indgik 60 Holstein kalve yngre end 14 dage.
Ko-mælk har en lavere osmolaritet end mælkeerstatninger
Og derfor kan man også komme af sted med at have et lidt højere tørstofindhold i en mælkeblanding baseret på komælk, end med en ren mælkeerstatning opblandet i vand. Det meste af tørstoffet i komælk stammer fra store partikler (protein og fedt) og i mindre grad små, osmotisk aktive partikler, som laktose og mineraler. Azevedo et al. (2016) tilsatte mælkeerstatning til Holstein mælk og opnåede en blanding med et tørstofindhold på 20,4 % og en osmolaritet på 533 mOsm/L. Til sammenligning fandt Floren et al. (2016), at osmolariteten af to mælkeerstatninger opblandet til blot 16 % tørstof oversteg 600 mOsm/L.
Brix-måling kan ikke bruges til at bestemme tørstofindholdet af en blanding af komælk og mælkeerstatning
Der er ikke en god korrelation mellem brix-værdien af en mælkeblanding bestående af komælk og mælkeerstatning og denne blandings osmolaritet, hvilket er undersøgt af Floren et al. (2016). Man kan derfor ikke bruge et brix-refraktometer til at estimere tørstofindholdet i en blanding af komælk og mælkeerstatning.
Refraktometeret kan være et godt værktøj til at tjekke, om mælken afblander
Hvis man blandet store mælkemængder på én gang er det vigtigt at sikre, at mælken ikke afblander undervejs da dette vil medføre at nogle kalve får mere koncentreret mælk end andre. Her kan refraktometeret være et godt værktøj til at tjekke, om mælken ændrer sig i løbet af fodringen. Dette gøres ved at aflæse brix% af mælken som udfodres til den første og den sidste kalv. Brixmålingen må ikke være forskellig.
Kildehenvisninger
Azevedo, R. A., Machado, F. S., Campos, M. M., Lopes, D. R. G., Costa, S. F., Mantovani, H. C., ... & Coelho, S. G. (2016). The effects of increasing amounts of milk replacer powder added to whole milk on passage rate, nutrient digestibility, ruminal development, and body composition in dairy calves. Journal of dairy science, 99(11), 8746-8758.
Burgstaller, J., Wittek, T., & Smith, G. W. 2017. Invited review: Abomasal emptying in calves and its potential influence on gastrointestinal disease. Journal of dairy science, 100(1), 17-35.
Floren, H. K., Sischo, W. M., Crudo, C., & Moore, D. A. 2016. Use of a digital and an optical Brix refractometer to estimate total solids in milk replacer solutions for calves. Journal of dairy science, 99(9), 7517-7522.
Hildebrandt, T., Scheuch, E., Weitschies, W., Schneider, F., Grimm, M., Bachmann, L., & Vervuert, I. 2020. Abomasal emptying rate of diarrhoeic and healthy suckling calves fed with oral rehydration solutions. Journal of animal physiology and animal nutrition, 104(2), 462-469.
Kirchner, D., Schwedhelm, L., Wenge, J., Steinhöfel, I., Heinrich, C., Coenen, M., & Bachmann, L. 2015. Ultrasonographic imaging of abomasal milk clotting and abomasal diameter in healthy and diarrheic calves. Animal Science Journal, 86(11), 929-936.
Moore, D. A., Taylor, J., Hartman, M. L., & Sischo, W. M. 2009. Quality assessments of waste milk at a calf ranch. Journal of dairy science, 92(7), 3503-3509.