Betyder det noget, om råmælken gives med sut eller sonde?

Vi ved, at når kalve sutter mælken i sig fra en sutteflaske, aktiveres bollerenderefleksen og mælken kommer direkte i løben. Bollerende refleksen aktiveres derimod ikke, når kalven sonderes (Chapman et al., 1986). Derfor kommer mælk i vommen, når det gives med en sonde. Teoretisk set vil råmælken derfor hurtigere nå tarmen (hvor optaget af antistoffer finder sted), hvis kalven fodres med en sut i stedet for med en sonde. Teori og praksis er dog ikke altid det samme, så ved vi egentlig, hvor stor betydning det har i praksis, om kalven får mælk med en sut fremfor en sonde?

 

Det ved vi faktisk lidt om, fordi der er lavet tre videnskabelige undersøgelser, af betydningen af at give råmælk med sut eller sonde.

 

Den første undersøgelse er fra 2005 og lavet af et tysk forskerteam (Kaske et al., 2005). 21 Holstein kalve fik 2 L råmælk med en sut indenfor 1 time af fødsel, mens 15 andre Holstein kalve fik 4 L råmælk med en sonde indenfor 1 time af fødsel. 6 af kalvene som fik råmælk med en sut, ville ikke drikke det hele og derfor blev den mængde, som de ikke selv ville drikke, sonderet (< 0,8 L). Som den skarpe læser nok allerede har bemærket, så sætter studie designet visse begrænsninger for hvilke konklusioner der kan drages på baggrund af undersøgelsen. Dels fik kalvene som blev sonderet 4 L råmælk, mens de kalve som fik råmælk med sut, kun fik 2 L. Derudover var IgG indholdet i råmælken forskelligt og varierede fra 32,0 g IgG/L (10 percentil) til 76,4 g IgG/L (90 percentil). Der var derfor stor forskel på, hvor meget IgG de enkelte kalve fik – og derfor var kalvenes optag af antistoffer ikke alene bestemt af fodringsmetoden, men også mængden af råmælk og mængden af antistoffer i råmælken.

 

Studiet er alligevel relevant under den præmis, at det i praksis kan være et valg mellem at give 2 L råmælk med en sut, eller 4 L råmælk med en sonde. Studiet kan bruges til at sige noget om, hvilken immunisering af kalve, man kan forvente i praksis ved enten fodring af råmælk med sut i forhold til, hvis man sonderer kalvene. 77 % af kalvene som fik råmælk med en sut, havde mere end 10 g IgG/L serum, mens det var tilfældet for 95 % af kalvene som fik råmælken med en sonde. Kalvene som fik råmælk med sut havde et lavere IgG indhold i blodet sammenlignet med de sonderede kalve 24 timer efter fødsel (14,1 vs. 25,2 g/L).

 

Det næste studium, som inkluderede 97 kalve, studerede Godden et al. (2009) effekten af, om kalven fik råmælkserstatning (baseret på råmælk) med en sutteflaske eller med en sonde, på optaget af IgG til blodet. Kalvene blev inddelt i 4 grupper, hvor kalvene enten fik 1,5 L råmælkserstatning (100 g IgG) med sut eller med sonde eller fik tildelt 3 L råmælkserstatning (200 g IgG) med sut eller sonde (i alt 4 grupper med 24 kalve i hver). 9 ud af 24 (37,5 %) af de kalve, som fik 3 L råmælk tilbudt med sut, drak ikke frivilligt deres råmælk fra sutteflasken og måtte sonderes med resten. Målinger af IgG indholdet i kalvenes blod, da de var 24 timer gamle, viste, at indholdet af IgG i serum var signifikant højere hos de kalve, som fik tildelt 3 L råmælkserstatning i forhold til de kalve, som fik 1,5 L råmælkserstatning. Det er måske ikke overraskende.  Der var ingen forskel i råmælksoptaget mellem de kalve, som fik 3 L råmælk med en sut i forhold til de kalve, som fik råmælken med sonde. Til gengæld var der forskel på optaget af antistoffer hos de kalve, som fik 1,5 L råmælk; kalvene som fik råmælk med en sut havde et højere optag af antistoffer til blodet end de kalve, som blev sonderet (henholdsvis 12,5 vs. 9,85 g IgG/L). 100 % af kalvene som fik 1,5 L råmælk med en sut, havde et indhold af IgG i blodet på mere end 10 g/L, hvilket kun var tilfældet for 41,7 % af de kalve, som fik råmælk med en sonde. Forskerholdet forklarer forskellen på effekten af fodringsmetoden på optaget af IgG som følgende:

 

”These results also support the authors’ hypothesis that differences in feeding method may become less important and nonsignificant when a large volume of colostrum is fed, because a relatively smaller proportion of the total volume is deposited into the reticulorumen, whereas the majority will overflow into the abomasum and small intestine where IgG absorption can immediately begin”

(Godden et al., 2009)

 

Den tredje undersøgelse bekræfter, at der ikke er forskel i antistofoptagelsen til blodet afhængig af fodringsmetode, når kalve får 3 L råmælk, ligesom studiet af Godden et al. (2009) viste. Desjardins-Morrissette et al. (2018) undersøgte, om fodring af råmælk til nyfødte kalve vha. en sonde i forhold til med en sut, ville forsinke løbens tømningshastighed af mavetarmkanalen og dermed forsinke optaget af råmælkens indholdsstoffer til blodet, herunder IgG, glucose, insulin, glucagon-like peptide-1 (GLP-1) og GLP-2. Der indgik 20 Holstein kalve i studiet. Kalvene blev fodret med 750 g råmælkserstatning (baseret på råmælk) opblandet i 3 L vand (indeholdende 200 g IgG) 2 timer efter fødsel. Herefter fik kalvene 3 L mælk hver 12. time. Der blev tilsat acetaminophen (også kendt som paracetamol) til råmælken for bestemmelse af løbens tømningshastighed.  

 

Alle kalve som blev fodret med en sut drak 3 L råmælk, bortset fra en (som blev sondefodret med de sidste 500 ml). Kalvene som fik mælk med en sut, indtog mælken i løbet af 17,6 minutter, mens det tog 5,2 minutter at give råmælken med en sonde. Der var ikke forskel mellem grupperne af kalve i forhold til, hvor hurtigt IgG, glucose, insulin, GLP1 eller GLP2 blev optaget. Acetoaminophen testen viste, at der heller ikke var forskel på løbens tømningshastighed mellem kalvene, afhængig af om de blev fodret med en sut eller en sonde. Det blev konkluderet på baggrund af studiet, at det ikke gjorde en forskel for optaget af antistoffer, om kalvene fik råmælk igennem en sonde eller om de drak den vha. en sut.

 

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at giver man ≥ 3 L råmælk, vil det ikke have betydningen for absorptionen af antistofferne til blodet, om kalven bliver fodret med en sut eller en sonde. Giver man derimod kalven mindre mængder i størrelsesorden 1,5 L, har kalve som fodres med en sut et højere antistofoptag, end kalve som sondefodres.

​

Vommens volumen hos kalve i alderen 1-17 dage er begrænset til ca. 400 ml, og giver man en større mængde end dette, vil mælken passere direkte videre til løben (Chapman et al., 1986). Jo større mængder råmælk man giver, jo mindre andel bliver tilbage i vommen og jo mindre betydning får den andel, som tilbageholdes i vommen (Godden et al., 2009).