kalverådgivning
RÅMÆLK - SUT ELLER SONDE?
Råmælk kan enten gives med sut eller med sonde, men hvad er egentlig bedst?
Som med alt andet er der fordele og ulemper ved begge metoder. Der kan både opnås tilstrækkelig passiv immunisering af kalve ved at give råmælken med en sutteflaske og med en sonde:
Fordele ved at give råmælk med en sut:
-
Velfærdsmæssigt bedre for kalven (sondering er hverken lovligt og nok heller ikke særlig rart for kalven)
-
Hurtigere passage af antistoffer til tarmen og derfor bedre optag af antistoffer
-
Kun relevant hvis kalven får små mængder råmælk (⁓ 1,5 L)
-
-
Ingen risiko for skader på kalven sfa. sondering
Ulemper ved at give råmælk med en sut:
-
Kalven drikker ikke altid den mængde råmælk, den har brug for (og får derfor måske ikke det indtag af antistoffer, den har brug for)
-
Det tager længere tid
-
Råmælkstildeling med en sut tager omkring 15-20 minutter, mens det tager omkring 5 minutter at give råmælken med en sonde
-
-
Som kompensation for det begrænsede volumenindtag, må øvrige forhold optimeres
-
Højere krav til råmælkskvalitet (Brix% 22 er måske ikke helt nok)
-
Vigtig at kalvens absorptionskapacitet er høj ved råmælksfodringen
-
Kalven skal have råmælk hurtigt efter fødsel (indenfor de første 2-4 levetimer)
-
Kalven skal holdes varm for optimal absorption af antistoffer
-
-
Anden råmælksfodring indenfor 12 timer af fødsel øger sandsynligheden for tilstrækkelig passiv immunisering
-
Af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen
15. december 2022
Betyder det noget, om råmælken gives med sut eller sonde?
Vi ved, at når kalve sutter mælken i sig fra en sutteflaske, aktiveres bollerenderefleksen og mælken kommer direkte i løben. Bollerende refleksen aktiveres derimod ikke, når kalven sonderes (Chapman et al., 1986). Derfor kommer mælk i vommen, når det gives med en sonde. Teoretisk set vil råmælken derfor hurtigere nå tarmen (hvor optaget af antistoffer finder sted), hvis kalven fodres med en sut i stedet for med en sonde. Teori og praksis er dog ikke altid det samme, så ved vi egentlig, hvor stor betydning det har i praksis, om kalven får mælk med en sut fremfor en sonde?
Det ved vi faktisk lidt om, fordi der er lavet tre videnskabelige undersøgelser, af betydningen af at give råmælk med sut eller sonde.
Den første undersøgelse er fra 2005 og lavet af et tysk forskerteam (Kaske et al., 2005). 21 Holstein kalve fik 2 L råmælk med en sut indenfor 1 time af fødsel, mens 15 andre Holstein kalve fik 4 L råmælk med en sonde indenfor 1 time af fødsel. 6 af kalvene som fik råmælk med en sut, ville ikke drikke det hele og derfor blev den mængde, som de ikke selv ville drikke, sonderet (< 0,8 L). Som den skarpe læser nok allerede har bemærket, så sætter studie designet visse begrænsninger for hvilke konklusioner der kan drages på baggrund af undersøgelsen. Dels fik kalvene som blev sonderet 4 L råmælk, mens de kalve som fik råmælk med sut, kun fik 2 L. Derudover var IgG indholdet i råmælken forskelligt og varierede fra 32,0 g IgG/L (10 percentil) til 76,4 g IgG/L (90 percentil). Der var derfor stor forskel på, hvor meget IgG de enkelte kalve fik – og derfor var kalvenes optag af antistoffer ikke alene bestemt af fodringsmetoden, men også mængden af råmælk og mængden af antistoffer i råmælken.
Studiet er alligevel relevant under den præmis, at det i praksis kan være et valg mellem at give 2 L råmælk med en sut, eller 4 L råmælk med en sonde. Studiet kan bruges til at sige noget om, hvilken immunisering af kalve, man kan forvente i praksis ved enten fodring af råmælk med sut i forhold til, hvis man sonderer kalvene. 77 % af kalvene som fik råmælk med en sut, havde mere end 10 g IgG/L serum, mens det var tilfældet for 95 % af kalvene som fik råmælken med en sonde. Kalvene som fik råmælk med sut havde et lavere IgG indhold i blodet sammenlignet med de sonderede kalve 24 timer efter fødsel (14,1 vs. 25,2 g/L).
Det næste studium, som inkluderede 97 kalve, studerede Godden et al. (2009) effekten af, om kalven fik råmælkserstatning (baseret på råmælk) med en sutteflaske eller med en sonde, på optaget af IgG til blodet. Kalvene blev inddelt i 4 grupper, hvor kalvene enten fik 1,5 L råmælkserstatning (100 g IgG) med sut eller med sonde eller fik tildelt 3 L råmælkserstatning (200 g IgG) med sut eller sonde (i alt 4 grupper med 24 kalve i hver). 9 ud af 24 (37,5 %) af de kalve, som fik 3 L råmælk tilbudt med sut, drak ikke frivilligt deres råmælk fra sutteflasken og måtte sonderes med resten. Målinger af IgG indholdet i kalvenes blod, da de var 24 timer gamle, viste, at indholdet af IgG i serum var signifikant højere hos de kalve, som fik tildelt 3 L råmælkserstatning i forhold til de kalve, som fik 1,5 L råmælkserstatning. Det er måske ikke overraskende. Der var ingen forskel i råmælksoptaget mellem de kalve, som fik 3 L råmælk med en sut i forhold til de kalve, som fik råmælken med sonde. Til gengæld var der forskel på optaget af antistoffer hos de kalve, som fik 1,5 L råmælk; kalvene som fik råmælk med en sut havde et højere optag af antistoffer til blodet end de kalve, som blev sonderet (henholdsvis 12,5 vs. 9,85 g IgG/L). 100 % af kalvene som fik 1,5 L råmælk med en sut, havde et indhold af IgG i blodet på mere end 10 g/L, hvilket kun var tilfældet for 41,7 % af de kalve, som fik råmælk med en sonde. Forskerholdet forklarer forskellen på effekten af fodringsmetoden på optaget af IgG som følgende:
”These results also support the authors’ hypothesis that differences in feeding method may become less important and nonsignificant when a large volume of colostrum is fed, because a relatively smaller proportion of the total volume is deposited into the reticulorumen, whereas the majority will overflow into the abomasum and small intestine where IgG absorption can immediately begin”
(Godden et al., 2009)
Den tredje undersøgelse bekræfter, at der ikke er forskel i antistofoptagelsen til blodet afhængig af fodringsmetode, når kalve får 3 L råmælk, ligesom studiet af Godden et al. (2009) viste. Desjardins-Morrissette et al. (2018) undersøgte, om fodring af råmælk til nyfødte kalve vha. en sonde i forhold til med en sut, ville forsinke løbens tømningshastighed af mavetarmkanalen og dermed forsinke optaget af råmælkens indholdsstoffer til blodet, herunder IgG, glucose, insulin, glucagon-like peptide-1 (GLP-1) og GLP-2. Der indgik 20 Holstein kalve i studiet. Kalvene blev fodret med 750 g råmælkserstatning (baseret på råmælk) opblandet i 3 L vand (indeholdende 200 g IgG) 2 timer efter fødsel. Herefter fik kalvene 3 L mælk hver 12. time. Der blev tilsat acetaminophen (også kendt som paracetamol) til råmælken for bestemmelse af løbens tømningshastighed.
Alle kalve som blev fodret med en sut drak 3 L råmælk, bortset fra en (som blev sondefodret med de sidste 500 ml). Kalvene som fik mælk med en sut, indtog mælken i løbet af 17,6 minutter, mens det tog 5,2 minutter at give råmælken med en sonde. Der var ikke forskel mellem grupperne af kalve i forhold til, hvor hurtigt IgG, glucose, insulin, GLP1 eller GLP2 blev optaget. Acetoaminophen testen viste, at der heller ikke var forskel på løbens tømningshastighed mellem kalvene, afhængig af om de blev fodret med en sut eller en sonde. Det blev konkluderet på baggrund af studiet, at det ikke gjorde en forskel for optaget af antistoffer, om kalvene fik råmælk igennem en sonde eller om de drak den vha. en sut.
På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at giver man ≥ 3 L råmælk, vil det ikke have betydningen for absorptionen af antistofferne til blodet, om kalven bliver fodret med en sut eller en sonde. Giver man derimod kalven mindre mængder i størrelsesorden 1,5 L, har kalve som fodres med en sut et højere antistofoptag, end kalve som sondefodres.
Vommens volumen hos kalve i alderen 1-17 dage er begrænset til ca. 400 ml, og giver man en større mængde end dette, vil mælken passere direkte videre til løben (Chapman et al., 1986). Jo større mængder råmælk man giver, jo mindre andel bliver tilbage i vommen og jo mindre betydning får den andel, som tilbageholdes i vommen (Godden et al., 2009).
De færreste kalve vil drikke 4 L råmælk frivilligt
Urday et al., (2008) undersøgte den naturlige drikkelyst hos 32, nyfødte Holstein kviekalve. Kalvene fik tilbudt 3 L råmælk fra en sutteflaske, som de kunne drikke fra i 15 min. Kalvene var 2 timer gamle, da de fik tilbudt råmælken. Studiet viste, at kalvene i gennemsnit indtog 2,3 L råmælk, varierende fra 0 til 3 L. 5 kalve drak mindre end 1 L råmælk. 42 % - dvs. under halvdelen af kalvene – drak alle tre liter. Nedenstående figur viser fordelingen af kalve alt efter hvor meget råmælk, de frivilligt indtog:
Med udgangspunkt i ”god” råmælk, som indeholder > 50 g IgG/L, skal kalvene indtage mindst 3 L for at få 150 g IgG, hvilket er den mængde IgG der skal til, for at opnå tilstrækkelig immunisering af kalve*. På baggrund af resultaterne af undersøgelserne af Urday et al. (2008), ser det altså ikke ud som om man vil kunne opnå en tilstrækkelig immunisering af kalve ved at give dem råmælk med sut – medmindre man vil, som Urday et al. (2008) foreslår, sondefodre kalve, som ikke frivilligt vil drikke en tilstrækkelig mængde råmælk.
*Der henvises til siden:
”Vurdering af råmælkshåndtering på besætningsniveau”
for en uddybning af, hvor meget IgG en kalv har behov for.
I et studium af Chigerwe et al., (2009) blev der brugt samme metode som Urday et al. (2008) til at give kalve råmælk; kalvene fik 3 L råmælk i en sutteflaske i 15 minutter. I denne undersøgelse drak kalvene også i gennemsnit 2,3 L råmælk. Udover at undersøge, hvor meget mælk kalve frivilligt ville indtage, blev betydningen af hvor lang tid der gik fra kalven bliver født til den fik tilbudt råmælk, på dens frivillige råmælksindtag, også undersøgt. 104 Holstein kalve blev opdelt i 4 grupper og fik råmælk henholdsvis 1, 2, 3 eller 4 timer efter fødsel. Derudover fik kalvene tilbudt råmælk igen 12 timer efter fødsel. Kalvene fik ved hver fodring tilbudt 3 L råmælk i 15 min. Studiet viste, at det ikke havde betydning for deres drikkelyst, om de fik tilbudt råmælk indenfor 1, 2, 3 eller 4 timer efter fødsel. Kalvene drak ved første råmælkstildeling i gennemsnit 2,3 L ± 0,1 L og ved 2. råmælkstildeling 12 timer efter fødsel 2,2 ± 0,1 L. Mængden af råmælk, som kalven indtog ved første råmælksfodring, påvirkede ikke den mængde, som kalven indtog 12 timer efter fødsel.
18 kalve drak 3 L råmælk ved første tildeling og igen ved 2. tildeling, svarende til 17,2 %
Hvad så hvis man vil bruge mere end 15 minutter på at give kalvene råmælk?
Vasseur et al. (2009) har undersøgt drikkelysten efter fødsel hos 36 Holstein kalve, hvor kalvene fik lov at drikke indtil de selv sagde fra, efter at være blevet opfordret til at drikke to gange med to minutters mellemrum. Formålet med forsøget var at undersøge, om det havde betydning for drikkelysten, om kalvene fik råmælk 2 eller 6 timer efter fødsel og om der var en effekt af varmelampe på drikkelysten. Det viste sig, at hverken tiden efter fødsel eller, hvorvidt kalvene havde ligget under en varmelampe, havde effekt på kalvenes drikkelyst. Studiet viste også, at det gennemsnitlig tog kalvene 18 minutter at drikke deres råmælk, som de gennemsnitlig indtog 3,3 L af ved første fodring. Dette er mere end de 2,3 L kalvene indtog i studiet af Urday et al. (2008) og de 2,3 L kalvene indtog i studiet af Chigerwe et al. (2009), hvor kalvene altså kun fik 15 minutter til at drikke deres råmælk.
Der var stor variation i, hvor meget råmælk kalvene ville drikke frivilligt. Som det fremgår af nedenstående figur, så var der 15 af de 36 kalve, der frivilligt indtog 4 L råmælk eller mere. Det er næsten halvdelen (46 %). Derudover drak 9 kalve mellem 3-4 L (25 %). Set i forhold til studiet af Urday et al. (2008) og Cirgerwe et al. (2009), så drak kalvene i studiet af Vasseur et al. (2009) altså markant mere mælk og det er ret sandsynligt, at det er fordi kalvene fik mere tid til at drikke deres råmælk (nogle kalve brugte 22 minutter på at drikke deres råmælk).
Uanset tidsfaktoren, så var der alligevel 8 kalve (22 %) i studiet af Vasseur et al. (2008), som kun indtog 2 L råmælk eller derunder. Disse kalve ville altså være i øget risiko for at få FPT. I studiet havde de opsat rutiner for at undgå, at kalve skulle få FPT. Hvis ikke kalvene havde taget 4 L råmælk ved første fodring, blev de tilbudt råmælk igen 1 time efter første fodring. Hvis en kalv ikke drak sammenlagt min. 3,5 L blev kalven sonderet. Ved at følge denne protokol for råmælkstildeling opnåede samtlige 36 kalve i studiet tilstrækkelig immunisering (STP som gns. På 6 ± 0,5 g/dL og ingen kalve havde STP < 5 g/dL).
Men hvad ved vi om drikkelysten efter fødsel fra andre studier? Er det et generelt problem, at nogle kalve ikke vil drikke deres råmælk?
Da Silva et al., (2020) fandt ligesom Urday et al. (2008), at ikke alle kalve vil drikke det råmælk de får tilbudt efter fødsel. Der var 40 Holstein kalve med i studiet og kalvene fik forskellige råmælksmængder tilbudt med en sut, varierende fra 2 til 4 L. 6 af kalvene (15 %) ville slet ikke sutte og fik hele råmælksmængden med sonde, mens 9 (22,5 %) kalve ikke ville drikke hele den tilbudte mængde, og måtte sonderes med den resterende del.
Et større californisk studium (Pithua et al., 2013) havde langt mere held, med at få kalvene til at drikke; 295 kalve fik 2,8 L råmælk med en sutteflaske indenfor 6 timer af fødsel, hvoraf 291 kalv (99 %) drak hele den tilbudte mængde. 273 kalve fik tilbudt 3,8 L med sutteflaske, hvoraf alle kalve på nær 11, frivilligt drak hele den tilbudte mængde råmælk (svarende til 96 %).
Er drikkelysten afhængig af hvornår efter fødsel kalven får råmælk?
Nej, der er ingen evidens for, at kalve har en bedre drikkelyst hvis de får råmælk indenfor få timer af fødsel, eller om man venter til kalven er 6 timer gamle. Sammenhængen er studeret i to studier, men ingen af studierne finder en sammenhæng mellem antallet af timer fra fødsel og drikkelysten (Chigerwe et al., 2009; Vasseur et al., 2009).
Råmælksfodring med sut kræver ekstra omhu, når mængden er begrænset
Hvis man vil have kalve til at indtage deres råmælk med en sut, er det nødvendigt, at man kompenserer for den begrænsede mængde råmælk man kan få i dem (som gennemsnitlig vil være mellem 2,5 – 3,3 L/kalv (Vasseur et al., 2009; Urday et al., 2008; Chigerwe et al., 2009) ved følgende:
-
Tildel råmælken indenfor 2-4 timer af fødsel, for at maksimere kalvens absorptionskapacitet
-
Tildel råmælk mindst to gange indenfor kalvens første 24 timer (meget gerne 5-6 timer efter første råmælksfodring)
-
Brug råmælk med et højt indhold af IgG, ved at malke koen umiddelbart efter kælvning
-
Målet skal måske ikke være 22 brix%, men i stedet fx ≥ 27 brix%
-
Hvis man bruger råmælk med et indhold af IgG på 80 g IgG/L vil kalven få 200 g IgG ved at drikke 2,5 L råmælk og derved have gode muligheder for at få et tilstrækkeligt optag af antistoffer. Desværre er der endnu ikke publiceret studier som viser, om man kan bruge brix%en til at identificere råmælk med et IgG indhold på 80 g IgG/L eller derover. Læs mere om sammenhængen mellem IgG indhold og brix måling på denne side:
Kan råmælksfodring med en sut give tilstrækkelig passiv immunisering?
Svaret på overstående afhænger som det første af, hvad man forstår ved tilstrækkelig passiv immunisering, som diskuteret under emnet:
Vurdering af råmælkshåndtering på besætningsniveau
Nye eller gamle standarder for råmælkshåndtering på besætingsniveau
Er man tilfreds med et antistofoptag på mere end 10 g IgG/L i kalvenes blod, eller vil man have, at en andel af kalvene skal have 25 g IgG/L?
Nedenstående tabel viser optaget af antistoffer hos kalve fra fire studier, hvor kalvene fik råmælk med en sut:
I ovenstående studier er de kalve, som ikke selv ville drikke hele den tilbudte mælkemængde, blevet sonderet med resten. Dette gælder dog ikke for studiet af Chigerwe et al. (2009), hvor kalvene ikke blev sondefodret. Hvis man ikke vil have sonden frem, må man forvente en lavere andel af kalve med tilstrækkelig passiv immunisering (her defineret ved et IgG indhold i serum 24 timer efter fødsel på mindre end 10 g/L), end andelen i ovenstående tabel.
Baseret på ovenstående tabel kan man konkludere, under forudsætning af, at kalvene får råmælk indenfor 2 timer af fødsel naturligvis, at kalve kan opnå tilstrækkelig passiv immunisering ved tildeling af én råmælksfodring med sut.
Tilstrækkelig passiv immunisering er dog under den forudsætning, at det samlede indtag af IgG i råmælken ligger mellem 150-200 g IgG. Den begrænsende faktor er altså, om man kan få tilført kalven en tilstrækkelig mængde IgG, når indtaget af råmælk er begrænset til den mængde, kalven selv vil drikke.
Kildehenvisning
Chapman, H. W., Butler, D. G., & Newell, M. (1986). The route of liquids administered to calves by esophageal feeder. Canadian journal of veterinary research, 50(1), 84.
Chigerwe, M., Tyler, J. W., Summers, M. K., Middleton, J. R., Schultz, L. G., & Nagy, D. W. (2009). Evaluation of factors affecting serum IgG concentrations in bottle-fed calves. Journal of the American Veterinary Medical Association, 234(6), 785-789.
Desjardins-Morrissette, M., Van Niekerk, J. K., Haines, D., Sugino, T., Oba, M., & Steele, M. A. (2018). The effect of tube versus bottle feeding colostrum on immunoglobulin G absorption, abomasal emptying, and plasma hormone concentrations in newborn calves. Journal of dairy science, 101(5), 4168-4179.
Godden, S. M., Haines, D. M., Konkol, K., & Peterson, J. (2009). Improving passive transfer of immunoglobulins in calves. II: Interaction between feeding method and volume of colostrum fed. Journal of dairy science, 92(4), 1758-1764.
Kaske, M., Werner, A., Schuberth, H. J., Rehage, J., & Kehler, W. (2005). Colostrum management in calves: effects of drenching vs. bottle feeding. Journal of animal physiology and animal nutrition, 89(3‐6), 151-157.
Pithua, P., Aly, S. S., Haines, D. M., Champagne, J. D., Middleton, J. R., & Poock, S. E. (2013). Efficacy of feeding a lacteal-derived colostrum replacer or pooled maternal colostrum with a low IgG concentration for prevention of failure of passive transfer in dairy calves. Journal of the American Veterinary Medical Association, 243(2), 277-282.
Urday, K., C. Munashe, and J. W. Tyler. 2008. Voluntary colostrum intake in Holstein heifer calves. Bovine Pract. 42:198–200.
Vasseur, E., Rushen, J., & De Passillé, A. M. (2009). Does a calf's motivation to ingest colostrum depend on time since birth, calf vigor, or provision of heat?. Journal of dairy science, 92(8), 3915-3921.