Gruppering i forbindelse med fravænning anbefales ikke

Bach et al. (2013) har set på mælkefodringens betydning for fravænningen i et studium af 80 Holstein kviekalve som enten fik 6 L (low milk replacer - LMR) eller 8 L mælk pr dag (high milk replacer – HMR) svarende til 750 g eller 1000 g mælkeerstatning pr dag. De 80 kviekalve kom fra 43 forskellige besætninger i en alder af 12 dage ± 4,1 dage. Mælkeerstatningen var med 25 % protein, 18 % fedt og 5,18 Mcal/kg GE (= 0,9312 * 5,18 = 4,82 Mcal ME = 20,19 MJ ME/kg tørstof). Afhængig af alderen ved indgang, fik kalvene deres respektive mælkefodring til de var mellem 36 og 42 dage.

Kalvene blev flyttet til grupper af 10 kalve, da de var 52 dage gamle. Samtidig med denne flytning blev mælkemængden reduceret til 4 L pr dag, dvs. en reduktion på 33 % for LMR kalvene og en 50 % reduktion for HMR kalvene. Fra kalvene var 59 til 72 dage fik de 2 L mælk én gang dagligt. Kalvene fik ’mash starter feed’ med 20,4 % protein. 

Studiet viste, at de kalve som fik 8 L mælk pr dag havde en højere tilvækst i mælkefodringsperioden end kalvene, som fik 6 L pr dag (800 vs. 700 g pr dag). Efter kalvene blev flyttet i grupper og fravænnet, havde HMR kalvene en tilvækst på 850 g pr dag, mens de kalve som fik 6 L mælk per dag havde en tilvækst på 990 gram pr dag. Fra kalvene var 110 dage havde HMR kalvene igen en (numerisk, men ikke statistisk signifikant) højere tilvækst end LMR kalvene. Før fravænning vejede HMR kalvene 72,6 kg, mens LMR vejede 68,9 kg (forskellen var signifikant), mens der ikke efterfølgende var signifikant vægtforskel. Det interessante i dette studium er, hvorfor HMR kalvene voksede mindre i forbindelse med fravænning end LMR kalvene? Var det fordi fravænningsproceduren var uhensigtsmæssig eller var det fordi management af kalvene i forbindelse med fravænning var uhensigtsmæssig? Studiedesignet tillader ikke, at effekterne af de to faktorer skilles fra hinanden, og det kan derfor ikke endeligt konkluderes. Uanset årsagen, så er det en væsentlig fejlkilde ved dette studium, at kalvene flyttes i forbindelse med fravænning, fordi det må antages at være markant mere stressfuldt for de kalve som fik en 50 % reduktion i mælketildelingen i forhold til de kalve som kun fik en 33 % reduktion i mælketildelingen. Vi ved fra andre studier, at overgangen fra enkeltbokse til fællesbokse kan være ekstremt stressfuldt for kalve, og har en negativ påvirkning på kraftfoderindtaget (de Paula Vieira et al., 2010). Derfor er det sandsynligt, at tilvæksten i fravænningsperioden i dette studium kan være påvirket af, at kalvene blev grupperet samtidig med, at de fik en kraftig reduktion i mælketildelingen. Resultaterne kunne muligvis være anderledes, såfremt kalvene ikke var blevet grupperet, samtidig med en kraftig nedtrapning i mælken. Forskergruppen bag studiet angiver selv, at: ” One reason for the greater ADG (average daily gain, red.) in LMR than HMR calves during preweaning could be that the reduction of MR from 8 to 4 L/d in HMR calves was too abrupt and calves struggled to improve solid feed intake (which was about 120 g/day numerically lower than in LMR calves). This might have been avoided by a more gradual reduction in MR allowance and highlights the potential importance of the weaning strategy when feeding large amounts of milk”.