KALVENS SUTTEBEHOV

Kalve har et medfødt behov for at sutte i forbindelse med mælkeindtag. Hvis ikke kalvene har mulighed for at få opfyldt deres suttebehov i forbindelse med mælkefodringen, udvikler mange kalve unormal sutteadfærd, som er karakteriseret ved at de sutter på inventar eller på en anden kalv. Dette kan imidlertid stort set forebygges ved at give kalve mælk med en suttespand, en sutteflaske eller en flydesut og efterfølgende tillade, at kalven har adgang til sutten mindst 20 minutter efter mælkefodringen.

Unormal sutteadfærd ses dog også uafhængig af mælkefodringen og her er sult et af de forhold, som får kalvene til at påbegynde unormal sutteadfærd. Derfor er det vigtigt at sikre, at kalve under fravænning æder 1-2 kg kraftfoder pr dag, så de ikke føler sult i en sådan grad, at de begynder at udføre unormal sutteadfærd.

Når kalvene først har lært at tilfredsstille deres sutteadfærd ved fx at sutte på en anden kalv, vedbliver denne adfærd ofte efter fravænning og derfor er det centralt at forebygge, at kalvene begynder at udvikle unormal sutteadfærd i mælkefodringsperioden.

En dugfrisk dansk undersøgelse af 176 kalve fra 17 forskellige danske besætninger har vist, at når kalve får mælk gennem en sut, udfører de markant mindre unormal sutteadfærd end kalve, som får mælk fra et trug eller en skål. Efter mælkefodringen blev kalvene observeret i 30 min. Kalve som blev fodret med sut brugte i gennemsnit 87 s på unormal sutteadfærd sammenlignet med kalve som fik mælken fra et trug eller en skål, som brugte 465 s på unormal sutteadfærd (Reipurth et al., 2020).

Af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen.

Revideret af agronom og ph.d. Margik Bak Jensen

6. februar 2021

Tilfredsstillelse af suttebehovet bidrager til øget velfærd hos kalve

Mælkefodrede kalve er stærkt motiveret for at sutte. Velfærdsmæssigt er det derfor fordelagtigt, at indrette management af kalvene på en måde, så de får lov til at tilfredsstille deres naturlige adfærd (de Passillé, 2001).

Parvis opstaldning af kalve øger velfærden og giver en rigtig god grund til at tilgodese kalvenes suttebehov

Enkeltvis opstaldning af kalve er dels et tiltag iværksat for at forebygge smittespredning, men i mindst lige så høj grad for at forebygge unormal sutteadfærd. Med implementering af øget dyrevelfærd i det danske kvægbrug, for eksempel hjerteordningen, vil parvis opstaldning af kalvene i de første 8 uger blive mere udbredt. Parvis opstaldning af kalve de første uger af livet er forbundet med mange positive virkninger for kalvene hvilket er dokumenteret både af danske og canadiske forskere. Læs siden om gruppeopstaldning for at få et større indblik i, hvad det betyder for kalven at have social kontakt.

Gruppeopstaldning af kalve

Parvis opstaldning af spædkalve vil derfor blive mere udbredt i danske kvægbrug, til fordel for kalvenes velfærd. Parvis opstaldning vil dog kræve, at der implementeres managements-rutiner for at forebygge unormal sutteadfærd, som ellers kan risikere at blive et mere udbredt problem.

Hvordan unormal sutteadfærd forebygges gennemgås på denne side - læs med her hvordan.

Hvis kalvens suttebehov tilfredsstilles i forbindelse med mælkefodring udvises markant mindre unormal sutteadfærd

Hvis kalven drikker mælk vha. en sut tilfredsstilles sutteadfærden i forbindelse med indtaget af mælk og kalvene udviser efterfølgende langt mindre unormal sutteadfærd. Dette har Veissier et al. (2002) vist ved at studere adfærden hos 12 kalve som fik mælk fra en suttespand (og som tog 10 minutter om at indtage mælken) og 12 kalve som fik mælk fra en skål (og som tog knap 3 minutter om at drikke mælken). Kalvene som fik mælk fra en skål suttede på tremmerne og udviste anden unormal adfærd, mens kalve som fik mælk fra en suttespand stort set ikke udviste unormal sutteadfærd fordi de suttede på sutten i stedet.

Loberg og Lidfors (2001) har på samme måde vist ved et studium af 16 parvist opstaldede kalve, at hvis kalvene drak mælken via en flydesut udviste de markant mindre unormal sutteadfærd 30 min efter mælketildelingen end kalve, som drak mælken fra en spand. Kalvene i studiet var 9 dage gamle.

I et dansk studium omfattende 96 kalve kunne Jensen og Budde (2006) vise, at når kalve drikker mælken fra en suttespand udviser de langt mindre unormal sutteadfærd den første halve time efter påbegyndelse af mælkefodringen end kalve som drikker fra en skål - både når de er opstaldet parvist og når de er i grupper á 6. Kalvene i dette studium var mellem 17-59 dage og fik 6 liter komælk/dag fordelt på to daglige fodringer.

Smagen af mælk motiverer sutteadfærden

De Passillé (2006) har vist, at når kalve får små mængder mælk i munden bliver de motiveret for at sutte og konkluderer, at det er smagen af mælk, som motiverer kalvens sutteadfærd. Derfor ses størstedelen af unormal sutteadfærd lige efter mælkefodring (Keil og Langhans, 2001).

Når kalve motiveres til at sutte, dvs. når de får mælk, forbliver de motiveret for at sutte i ca. 10-15 minutter efter måltidet (sammendraget af Jensen, 2003). Hvis kalve ikke har adgang til en sut lige efter mælkefodring, så sutter de på en anden kalv eller staldinventar og når de først har lært denne adfærd bliver de ofte ved efter fravænning (Kiel og Langhans, 2001).

Kalvens sutteadfærd

de Passillé et al. (2006) har studeret 10 kalves sutteadfærd i de 9 første uger når de gik med koen og vist, at et måltid tager 8-12 minutter. Måltidets længde er ikke markant påvirket af, hvor meget eller lidt mælk der er i koens yver (de Passillé et al., 2006). Det samme ser vi hos kalve som drikker mælk fra en suttespand. Haley et al. (1998) har undersøgt kalvenes sutteadfærd 20 minutter efter mælkefodring via sutter med forskellig åbningsstørrelse (5,5 mm, 3,9 mm, 2,7 mm og 1,6 mm). I dette studium af 12 kalve kunne det konstateres, at jo hurtigere kalvene var om at sutte mælken i sig, jo længere tid brugte de efterfølgende på at sutte på den tomme suttespand, således at den samlede tid kalvene brugte på at sutte på suttespanden var nogenlunde ens for de tre største åbningsstørrelser (henholdsvis (10,1 min, 9,9 min og 10,4 min for åbningsstørrelse 5,5 mm, 3,9 mm og 2,7 mm). Når kalvene drak mælk vha. sutten med den mindste åbningsstørrelse (1,6 mm) tog de dog længere om at sutte mælken i sig og havde samlet et højere tidsforbrug på at sutte (16,5 minutter) end ved sutter med større åbning.

Herskin et al. (2010) fodrede på tilsvarende vis kalve med sutter med forskellige åbningstørrelse (6 mm, 3 mm og 1,5 mm) og efter at have studeret sutteadfærden hos 48 tyrekalve i 40 min efter mælketildeling kunne det konkluderes, at kalvene brugte 9 til 13 minutter på at sutte på suttespanden i forbindelse med mælkeindtaget og efter suttespanden var tom. De kalve som blev fodret med den mindste sut (1,5 mm) tog længere tid om at drikke mælken end de øvrige, men suttede til gengæld ikke lang tid på suttespanden efter den var tom.

I et svensk studium (Loberg og Lidfors, 2001) kunne det samme konstateres. Mælke flowet i skålen hvor sutten lå i blev i dette studium kontrolleret vha. en slange som begrænsede tilløbet til skålen. Der indgik 16 kalve i forsøget og her blev det vist, at kalvene brugte lige så meget tid på at sutte på flydesutten, uanset om mælken løb i skålen indenfor 40 sekunder eller kom gradvist i løbet af 10 minutter. I begge tilfælde brugte kalvene omkring 14 minutter på at sutte på sutten.

Jo mere sultne kalven er, jo længere tid bruger den på at sutte på suttespanden efter den er tom

Det har et dansk forskerteam (Herskin et al., 2010) konkluderet på baggrund af et studium af 48 tyrekalve som blev fodret med suttespande. Før mælkefodring manipuleres kalvenes sult sådan at nogle kalve kun fik en halv mælkeration aftenen forinden, nogle fik normal mælkeration mens den tredje gruppe fik en normal mælkeration aftenen forinden og fik derudover tildelt 1,5 L mælk med en sonde lige inden morgenfodringen (så de var mindre sultne). Jo mere sultne kalvene var, jo længere tid brugte de på at sutte på den tomme suttespand efter der ikke var mere mælk.

Suttens åbningsstørrelse må hverken være for lille eller for stor

Det er vigtigt at vælge sutter med en åbning som tillader at kalven får tilstrækkeligt mælke flow. Hvis mælken er meget svær for kalven at få ud af sutten kan den opgive og stoppe med at sutte, hvilket er beskrevet ved sutter med en åbningsdiameter på 0,08 mm (Haley et al. 1998).

På den anden side må åbningen heller ikke være så stor, at mælken render eller drypper ud af sutten, hvilket er et scenarium der kan opstå ved meget slidte sutter som ikke udskiftes i tide. Den optimale åbningsstørrelse på sutten ligger et sted mellem 6-1,5 mm (Haley et al. 1998; Herskin et al. 2010).

Suttespanden skal blive hængende

Suttespanden skal blive hængende efter endt fodring, så kalven kan fortsætte med at sutte på sutten efter mælken er drukket og dermed tilfredsstille sit suttebehov. Hvis sutten er tilgængelig i 20 minutter efter mælketildeling, forventes den største forebyggende effekt mod unormal sutteadfærd (sammendraget af Jensen, 2003).

Er en ophængt sut lige så god som suttespanden?

Argumentet for at bruge en narresut fremfor en suttespand er, at rengøringen er lettere. En narresut opsat i nærheden af den spand eller skål som kalvene drikker mælk fra kan reducere forekomsten af unormal sutteadfærd (sammendraget i Jensen, 2003). Jensen (2003) konkluderer dog, at den bedste metode til at forebygge abnorm sutteadfærd er ved at sikre, at kalven får tilfredsstillet sit suttebehov i forbindelse med indtaget af mælk.

Hvis kalves suttebehov tilfredsstilles i forbindelse med mælkeindtaget forsvinder unormal sutteadfærd så fuldstændig?

Nej, desværre ikke. En suttespand er en del af løsningen, men der er også andre faktorer som spiller ind. Roth et al. (2009) viser i et forsøg med 74 kalve opdelt i grupper af 24-27 kalve og fodret vha. en sutte- og kraftfoderautomat, at 35,3 % af tilfældene hvor kalvene suttede på hinanden skete uafhængig af mælkeindtag (dvs. enten 15 minutter før eller efter mælkeindtag) og at jo mere negativ energibalance kalvene var i, jo større var sandsynligheden for at de suttede på hinanden. Kalvene blev observeret 2 gange á 10 timer en uge efter gruppering (hvor kalvene var 6 uger og fik 6 L mælk/dag) og en uge før fravænning (hvor kalvene var 11 uger og fik mellem 2,5-1 L mælk/dag). Hver episode hvor kalvene suttede på hinanden blev relateret til hvornår kalvene sidst havde besøgt sutteautomaten og dens energibalance. På denne baggrund blev det konkluderet, at sult øger kalvenes motivation for at sutte på hinanden og at der ses en øget forekomst af unormal sutteadfærd uden relation til tidspunkt for mælketildelingen under fravænning.

Det er derfor ikke alene vigtigt at kalven får det mælk den har brug for, men det er også vigtigt at sikre en korrekt fravænningsprocedure for at sikre, at kalvene ikke begynder at sutte på hinanden i forbindelse med eller lige efter fravænning. Samme forskergruppe (Roth et al., 2008) viser i et studium af 24 kalve, at kalve som får en skånsom fravænning (hvor reduktionen i mælk er afhængig af kalvens indtag af kraftfoder) udviser mindre unormal sutteadfærd (uafhængig af mælketildelings tidspunkt) end kalve som fravænnes uden hensyn til, hvor meget kraftfoder kalvene æder.

Nielsen et al. (2008A) undersøger under danske forhold sammenhængen mellem høj mælketildeling (9,2 L/dag) og lav mælketildeling (4,8 L/dag) hvor kalvene enten fravænnes brat eller gradvist dvs. fik reduceret deres daglige mælkemængde over to uger. I dette studium, hvori der indgik 71 kalve, var der ikke forskel på hvor meget kalvene udviste unormal sutteadfærd. Årsagen til dette er sandsynligvis, at kalvene i dette studie indtog mere end 1 kg kraftfoder dagligt i fravænningsperioden og oplevede sandsynligvis ikke den sult, som motiverer kalve til at begynde unormal sutteadfærd.

Mælkefodring af gruppeopstalde kalve kan være udfordrende

Problemer med unormal sutteadfærd kan til en vis grad begrænses ved at anvende suttespande til mælkefodring, men med introduktionen af suttespande følger en ny udfordring - nemlig at kalvene stjæler hinandens suttespande/sutter når de opstaldes i grupper.

Det er naturlig adfærd for kalve at skifte mellem patterne når de drikker mælk fra koen (de Passillé og Rushen, 2006) og adfærden ses også, når kalvene sutter mælk fra en pattebar (Nielsen et al. 2008). Nielsen et al. (2008) viser i et studium med 48 kalve, at når kalve drikker mælk fra en suttebar (uanset om der er én fælles cisterne eller pattebaren er opdelt i rum) vil der være forskel på hvor meget mælk den enkelte kalv får. Ved at veje kalvene før og efter mælkefodring fra en pattebar (hvor der blev hældt 3 L mælk op per kalv) kunne det konstateres, at den kalv som fik mindst mælk fik 1,9 L mens den kalv som fik mest fik 4,1 L. Forskel mellem kalvene vil naturligvis afhænge af forskelle i alder og drikkehastighed, men det er en reel bekymring, at nogle kalve stjæler mælken fra de andre og det er derfor vigtigt at indrette management, så dette i videst mulig omfang undgås.

Hvordan forebygger man så, at kalvene stjæler mælk/suttespand fra hinanden? Jensen et al. (2008) har vist, at hvis parvist opstaldede kalve adskilles med en 100 cm lang barriere i forbindelse med mælkefodring

forhindres det, at den ene kalv tager sutten fra den anden og derved sikres det, at kalvene får lige meget mælk. I studiet, som inkluderede 24 kalve, blev det også forsøgt om en plade på 40 cm var nok til at forebygge, at kalvene byttede sut, men den havde ingen effekt.

Jensen et al. (2008) har også set på, om restriktiv fodring hvor kalvene fik 5 L mælk/dag øgede kalvenes tilbøjelighed til at skifte sut i forhold til en mælketildeling på 8 L/dag. På baggrund af adfærdsobservationer af 24 parvist opstaldede kalve kunne det dog konkluderes, at antallet af gange kalvene skiftede mellem sutterne var uafhængig af hvor meget mælk de fik. Ikke desto mindre vil det være anbefalelsesværdigt at give kalvene en høj mælketildeling (i omegnen af 20 % af deres kropsvægt) når kalve opstaldes i par fordi det vil reducere risikoen for at den kalv, som har den langsomste drikkehastighed eller får stjålet sin sut, bliver utrivelig pga. manglende energitildeling.

Hø reducerer kalvenes motivation for abnorm sutteadfærd

Haley et al. (1998) har vist i et studium af tolv 14,5 uger gamle Holstein kalve som fik 6,2 L mælk fra en suttespand, at hø reducerer kalvens sutteadfærd. Når kalvene fik tildelt hø lige efter mælkefodringen, brugte de kalve som fik hø 0,51 minutter på at sutte på den tomme suttespand. De kalve, som fik hø tildelt, men hvor høet blev fjernet med det samme igen, brugte 1,9 minutter på at sutte på den tomme suttespand. Årsagen til at tildeling af hø reducerer forekomsten af unormal sutteadfærd forklarer Haley et al. (1998) med, at kalvene er mere motiveret for at æde hø end at udføre unormal sutteadfærd.

Roth et al. (2008) viste også, at kalve som bruger meget tid på at æde hø bruger mindre tid på at sutte på andre kalve. Dette gør sig dog kun gældende for unormal sutteadfærd som er uafhængig af mælkefodringstidspunkt, dvs. hvor kalvens motivation for at sutte ikke er initieret af smagen af mælk, men i højere grad af andre faktorer, herunder sult.

Keil og Langhans (2001) fandt i et observationsstudium af 10 besætninger fra Schweiz, at hvis kalvene efter fravænning ikke havde ad libitum adgang til foder, var der en markant øget forekomst af unormal sutteadfærd. De kalve som brugte mindst tid på at æde ved foderbordet havde større tendens til at udvise unormal sutteadfærd ligesom der var sammenhæng mellem lav energiforsyningen og forekomst af unormal sutteadfærd. Derfor er det vigtigt både at imødekomme kalvens energibehov før, under og efter fravænning, men mindst lige så vigtigt, at kalven får en foderration som den skal bruge meget tid på at indtage og at foderrationen er til rådighed på alle tider af døgnet, for at forebygge unormal sutteadfærd.

Tre yderligere argumenter for at motivere brugen af suttespande

De fleste rådgivere mødes af det modargument, når der opfordres til at bruge suttespande i stedet for skåle, at suttespandene er sværere og mere tidskrævende at gøre rene. Hvilket jo er sandt. Men der er mindst tre væsentlige årsager til at investere tid og rengøring i suttespande end alene hensynet til forbedret velfærd for kalvene (hvilket jo trods alt også er et væsentligt argument).

De kommer her:

1. Reduktion i forekomsten af vomdrikker

Kalve som drikker mælk fra en spand eller en skål har et større spild af mælk til vommen, end kalve som drikker mælk vha. en sut. Når mælken fermenteres i vommen bliver udnyttelsesgraden væsentligt mindre, end når mælken fordøjes i mave-tarmsystemet vha. kalvens egne enzymsystemer. Derfor kan man forvente en bedre tilvækst hos kalve som drikker mælk vha. en sut sammenlignet med kalve, som drikker fra en skål eller en spand. Desuden er risikoen for at kalve bliver vomdrikkere markant lavere, når mælken tildeles med en sut. Dette kan være væsentligt i besætninger, med høj sygdomsforekomst blandt kalvene. Læs siden om bollerende refleksen for at få et mere detaljeret billede af den litteratur, som ligger til baggrund for ovenstående.

Ovenstående er dog stadig af teoretisk karakter, eftersom der både findes studier som viser en øget eller den samme tilvækst hos kalve som fodres med en sut. Veissier et al. (2002) finder ingen forskel i tilvækst mellem kalve som fodres med en suttespand fremfor en skål. Der indgik i dette studium 24 kalve som fik mælk fra en suttespand og 24 kalve som fik mælk fra en skål. Antallet af dyr i studiet er dog meget lille og derfor er den statistiske styrke i studiet svag (den er ikke opgivet), fordi der er en stor spredning på tilvæksten hos kalve.

2. Når kalvene først har lært at sutte på hinanden bliver de ved

Når kalvene først har lært at sutte på hinanden øges risikoen for, at den unormale sutteadfærd vedbliver efter mælkefodringen stoppes. Der er derfor en øget risiko for, at kalve som udviser unormal sutteadfærd i mælkefodringsperioden vil fastholde denne adfærd. Når kalve (og køer) sutter på hinandens yver kan det medføre sutteskader herunder yverskade, yverbetændelse, mælketab og risiko for tidlig udsætning (Keil og Langhans, 2001). Konsekvenserne af, at kalvene sutter på hinandens navler og præputium er ikke dokumenteret, men kan næppe anses som fordelagtigt. Derfor er det centralt at forebygge, at kalvene begynder at sutte på hinanden (Keil og Langhans, 2001).

3. Når kalven sutter påvirkes fordøjelsen

Når kalven får tilfredsstillet sit suttebehov i forbindelse med mælkeindtaget påvirkes kalvenes fordøjelse og hormonsekretion. Der er endnu behov for mere forskning på området, men de få studier der er lavet synes at kunne dokumentere en effekt af sutteadfærden på fordøjelsen:

Et svensk forskerteam (Lupoli et al., 2001) undersøgte udskillelsen af forskellige hormoner hos 18 kalve som enten fik lov at patte ved koen, som gik sammen med koen men drak mælk fra en spand eller som var separeret fra koen og drak mælk fra en spand. I dette studium blev det vist, at kalve som pattede koen havde en højere udskillelse af oxytocin, CKK og insulin og en lavere cortisol koncentration i blodet 30 minutter efter de havde pattet koen end kalve som drak fra en skål.

De Passillé et al. (1993) undersøgte også hormonsekretionen hos 10 to uger gamle kalve. Kalvene blev fodret fra en spand og fik (nogle gange) efterfølgende tilbudt en sut efter mælkefodringen. På denne måde var kalvene deres egen kontrol. Når kalvene havde adgang til sutten efter mælkefodring, så suttede de på sutten (i gennemsnit 3,5 min) og dette gav anledning til en højere koncentration af insulin og CKK i blodet end når kalvene ikke fik lov at sutte. På baggrund af dette studium konkluderes det - og her kommer et citat:

"The performance of normal appetitive feeding behavior can directly affect digestive hormone secretion even if nutrient intake is not affected. Deprivation of normal sucking behavior cannot be assumed to be inconsequential for the well-being of calves".

Kildehenvisning

Appleby M, Weary D, & Beverley C. (2001). Performance and feeding behaviour of calves on ad libitum milk from artificial teats. Applied Animal Behaviour Science. 74. 191-201. 10.1016/S0168-1591(01)00171-X.

Haley DB, Rushen J, Duncan IJ, Widowski TM, De Passillé AM. 1998. Effects of resistance to milk flow and the provision of hay on nonnutritive sucking by dairy calves. J Dairy Sci. 1998;81(8):2165-2172. doi:10.3168/jds.S0022-0302(98)75794-7

Herskin MS, Skjøth F, Jensen MB. 2010 Effects of hunger level and tube diameter on the feeding behavior of teat-fed dairy calves. J Dairy Sci. 2010 May;93(5):2053-9. doi: 10.3168/jds.2009-2554. PMID: 20412920.

Jensen M.B. og M. Budde (2006). The Effects of Milk Feeding Method and Group Size on Feeding Behavior and Cross-Sucking in Group-Housed Dairy Calves. Journal of Dairy Science, Volume 89, Issue 12, 2006, Pages 4778-4783, ISSN 0022-0302, https://doi.org/10.3168/jds.S0022-0302(06)72527-9.

Jensen, M.B., de Passillé, A. M., von Keyserlingk, M.A.G., Rushen, J. 2008. A barrier can reduce competition over teats in pair-housed milk-fed calves. J. Dairy Sci. 91: 1607-1613. https://doi.org/10.3168/jds.2007-0623

Keil NM og Langhans W. 2001. The development of intersucking in dairy calves around weaning. Appl Anim Behav Sci. Jun 1;72(4):295-308. doi: 10.1016/s0168-1591(00)00207-0. PMID: 11348679.

Loberg J, Lidfors L. 2001. Effect of milkflow rate and presence of a floating nipple on abnormal sucking between dairy calves. Appl Anim Behav Sci. 2001;72(3):189-199. doi:10.1016/s0168-1591(01)00109-5

Lupoli B, Johansson B, Uvnäs-Moberg K, Svennersten-Sjaunja K. 2001. Effect of suckling on the release of oxytocin, prolactin, cortisol, gastrin, cholecystokinin, somatostatin and insulin in dairy cows and their calves. J Dairy Res. 2001;68(2):175-187. doi:10.1017/s0022029901004721

Nielsen, P. P., M. B. Jensen, L. Lidfors. 2008A. Milk allowance and weaning method affect the use of a computer controlled milk feeder and the development of cross-sucking in dairy calves, Applied Animal Behaviour Science, Volume 109, Issues 2–4, 2008, Pages 223-237, ISSN 0168-1591, https://doi.org/10.1016/j.applanim.2007.01.015.

Nielsen PP, Jensen MB, Lidfors L. 2008B. The effects of teat bar design and weaning method on behavior, intake, and gain of dairy calves. J Dairy Sci. 2008 Jun;91(6):2423-32. doi: 10.3168/jds.2007-0666. PMID: 18487665.

de Passillé AM, Christopherson R, Rushen J. 1993. Nonnutritive sucking by the calf and postprandial secretion of insulin, CCK, and gastrin. Physiol Behav. 54(6):1069-1073. doi:10.1016/0031-9384(93)90326-b

de Passillé AM, Rushen J og Martin F. 1995. Interpreting the behaviour of calves in an open-field test: a factor analysis. Applied Animal Behaviour Science, Volume 45, Issues 3–4, 1995, Pages 201-213, ISSN 0168-1591, https://doi.org/10.1016/0168-1591(95)00622-Y.
(http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/016815919500622Y)

de Passille AM and Rushen, J. 2006. Calves' behaviour during nursing is affected by feeding motivation and milk availability. Applied Animal Behaviour Science - APPL ANIM BEHAV SCI. 101. 10.1016/j.applanim.2006.02.007.

M. Reipurth, S.K. Klausen, M. Denwood, B. Forkman og H. Houe. 2020. The effect of age when group housed and other management factors on playing and non-nutritive sucking behaviour in dairy calves: a cross sectional observational study. Acta Veterinaria Scandinavica. Volume 62. Artikel nummer: 63. https://doi.org/10.1186/s13028-020-00562-y. Publiceret som open access under en Creative Commons licens.

Roth BA, Keil NM, Gygax L og Hillmann E. 2009. Temporal distribution of sucking behaviour in dairy calves and influence of energy balance. Applied Animal Behaviour Science, Volume 119, Issues 3–4, 2009, Pages 137-142, ISSN 0168-1591, https://doi.org/10.1016/j.applanim.2009.03.006.(http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0168159109000963)

Roth, B., E. Hillmann, M. Stauffacher og N. Keil. 2008. Improved weaning reduces cross-sucking and may improve weight gain in dairy calves. Applied Animal Behaviour Science, Volume 111, issues 3–4, 2008, Pages 251-261, ISSN 0168-1591, https://doi.org/10.1016/j.applanim.2007.06.007.

Veissier, AM.de Passillé, G. Després, J. Rushen, I. Charpentier, AR. Ramirez de la Fe og P. Pradel. 2002. Does nutritive and non-nutritive sucking reduce other oral behaviors and stimulate rest in calves? Journal of Animal Science. 80(10):2574-2587. doi:10.2527/2002.80102574x. Publiceret open access .