Hvis kalven har drukket 4 L råmælk ved første fodring, vil den så overhovedet drikke igen 12 timer efter fødsel?

Det er der ikke rigtig nogen som har forsøgt at undersøge.

 

Der er umiddelbart kun et enkelt studium, som har undersøgt sammenhængen mellem indtaget af råmælk ved første og anden fodring indenfor kalvens første 12 timer, og i dette studium er kalvenes frivillige indtag af råmælk ved første fodring ikke 4 L (Chigerwe et al., 2009). 

​

Chigerwe et al. (2009) undersøgte sammenhæng mellem det frivillige indtag af råmælk fra en sutteflaske indenfor 4 timer af fødsel og indtaget af råmælk 12 timer efter fødsel hos 104 Holstein kalve. Kalvene i studiet fik tilbudt 3 L råmælk i 15 minutter ved hver af de to råmælksfodringer. Kalvene drak i gennemsnit 2,3 l ved første fodring og 2,2 L ved anden fodring og der var ikke sammenhæng mellem indtaget af råmælk ved første fodring og indtaget ved anden fodring. 

​

17,2 % af de 104 kalve ville frivilligt indtage 3 L ved begge de tilbudte råmælksfodringer. 

​

Læs mere om kalves drikkelyst ved råmælksfodring på siden: 

​

Råmælk - sut eller sonde

​

To gange råmælk indenfor 8-12 timer af fødsel mindsker risikoen for failure of passive transfer 

Ved hjælp af en logistisk regressions analyse fandt Chigerwe et al. (2009), at selvom kalven indtog 3 L råmælk indenfor de første 4 timer af fødsel, skulle den alligevel indtage mindst 1 L råmælk 12 timer efter fødsel, for ikke at være i øget risiko for manglende immunisering.

 

At der ses en øget immunisering af kalve, hvis de får råmælk to gange, er i overensstemmelse med to andre undersøgelser, som studerer effekten af at tildele råmælk mere end én gang. I begge studier får kalvene omkring 3 L råmælk indenfor 1 time af fødsel og igen 2 L råmælk indenfor 12 timer af fødsel:

​

Abuelo et al. (2021) undersøgte effekten af at tildele en ekstra omgang råmælk til kalve 5 til 6 timer efter de havde fået råmælk første gang. Studiet var et retrospektivt, observationelt studie, hvor studiedesignet desværre giver visse begrænsninger i tolkningen af resultaterne, idet kalvene ikke blev tilfældigt opdelt i grupper der enten modtog eller ikke modtog ekstra råmælk. Studiet er udført på data fra en kommerciel besætning i Michigan med 3500 lakterende Holstein køer. Besætningen havde fra 2014 til 2017 registreret oplysninger omkring råmælkstildeling og sygdomsforekomst hos besætningens kalve. Alle kalvene i studiet fik 3 L råmælk (> 22% Brix) indenfor 1 time af fødsel. 4156 af de i alt 4336 kalve (95,8 %) fik en ekstra råmælkstildeling (2 L råmælk, > 21% Brix) 5 til 6 timer efter den første råmælk. 180 kalve (4,2 %) fik ikke tilbudt et ekstra råmælksmåltid, fordi der ikke var tilstrækkelig råmælk til rådighed på det tidspunkt, hvor kalvene blev født. De fik i stedet 2 L mælkeerstatning. Efter råmælksfodring fik kalvene 3 L mælkeerstatning tre gange dagligt i syv uger. Studiet viste, at de kalve som havde fået et ekstra måltid råmælk havde fire gange lavere odds for at have Failure of Passive Transfer (FPT) (dvs. et indhold af IgG i serum på mindre end 10 g IgG/L 48 timer efter fødsel), to gange lavere odds for at blive diagnosticeret med en luftvejsinfektion og tre gange lavere odds for at få diarré end kalve, der kun havde fået tildelt råmælk én gang.

 

Studiet viste også at kalvene, som fik et ekstra måltid råmælk, havde en højere tilvækst end de kalve, som ikke fik ekstra råmælk (henholdsvis 860 g/dag (790-930 g/dag) og 740 g/dag (640-840 g/dag). Selvom studiet har væsentlige fejlkilder (herunder især, at kalvene ikke er tilfældigt anbragt i de to grupper. Det kan derfor ikke udelukkes, at der er en sammenhæng mellem årsagen til, at køerne i den periode kalvene blev født ikke havde tilstrækkelig med råmælk og den højere sygdomsforekomst hos kalvene) så er effekten af en ekstra tildeling af 2 L råmælk alligevel så markant, at der er god grund til at undersøge sagen yderligere. Studiet peger i hvert fald i retning af, at en ekstra tildeling af råmælk er umagen værd.

​

Et nyere Canadisk studium (Hare et al., 2020) har også set på effekten af at tildele nyfødte kalve flere gange råmælk på antistofoptaget og persistensen af antistofindholdet i blodet. Kalvene i studiet fik råmælk 2 timer efter fødsel i en mængde svarende til 7,5 % af deres fødselsvægt (omkring 3 L). Kalvene blev efterfølgende inddelt i tre grupper (med ni kalve i hver gruppe) som hver 12. time enten fik råmælk (COL), en blanding af råmælk og komælk i forholdet 1:1 (MX) eller Holstein mælk (WM) i en mængde svarende til 5 % af deres kropsvægt ved hver fodring indtil kalvene var tre døgn gamle. Studiet viste, at indholdet af IgG i blodet var højere hos de kalve, som fra 12. time efter fødsel fik råmælk eller overgangsmælk i forhold til Holstein mælk, og

demonstrerede derved en positiv effekt af en ekstra råmælkstildeling 12 timer efter fødsel på kalvenes passive immunisering.

​

Studiet viste også, at kalvene, som fik tildelt COL eller MX hver 12. time efter den første råmælk, havde en højere persistens af IgG i blodet i de følgende 72 timer efter fødsel.

​

Forskergruppen angiver følgende som den bagvedliggende biologiske mekanisme:

 

”It is unclear why feeding COL or MX increased the apparent IgG persistency in calves compared with feeding WM. Speculatively, it is possible that supplying the gastrointestinal tract with IgG from COL and MX feeding reduced the need for serological IgG to return to the gastrointestinal tract (Besser et al., 1988), thus lowering the flux rate and improving the persistence of serum IgG”.

 

Der tegner sig derfor et billede af, at der er en positiv effekt af at give råmælk to gange. Det anbefales derfor at give 2 L råmælk 5-6 timer efter første råmælksfodring og indenfor 12 timer af fødsel.