RÅMÆLKSERSTATNING

Råmælkserstatninger kan, hvis det produceres korrekt, give kalvene den passive immunitet, de har brug for, og kan derfor være et værdifuldt redskab i malkekvægsbesætninger. Inden man bruger penge på en råmælkserstatning, skal man dog sikre sig, at den er afprøvet. Det er nemlig ikke alle råmælkserstatninger, der kan immunisere kalve tilstrækkeligt, og der er i litteraturen ret mange eksempler på råmælkserstatninger, som ikke har den tilsigtede effekt.

Uanset råmælksprodukt har forskningen vist, at det er nødvendigt at tildele kalven mellem 150-200 g IgG ved første fodring efter fødsel, for at opnå et indhold af IgG i blodet hos kalven på mere end 10 g IgG/L. Det er derfor en forudsætning for effekten af en råmælkserstatning, at den indeholder 150-200 g IgG pr portion. Anvender man et produkt, som ikke indeholder tilstrækkeligt IgG, skal man ikke blive overrasket, hvis man ikke ser den forventede effekt.

Der er i nogle undersøgelser vist en dårlig korrelation mellem serum protein og IgG-indholdet i blodet hos kalve, som har fået råmælkserstatning. Det samme gør sig nok også gældende for brix%, og derfor er det en dårlig idé at forsøge at vurdere IgG-optaget vha. serum total protein eller brix% hos kalve, som har fået råmælkserstatning. Vil man måle immuniseringen af kalve, som har fået råmælkserstatning, er man nødt til at måle på blodets IgG-indhold.

af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen

20. december 2022

Er råmælkserstatning et alternativ til frisk råmælk?

Ja, det er relevant alternativ, som kan virke. Inden vi går i detaljer med de publicerede studier, som har undersøgt effekten af råmælkserstatning, giver det god mening lige at genopfriske, hvilke grænseværdier vi arbejder med, når det kommer til råmælkshåndtering. De typiske grænseværdier for succesfuld råmælkshåndtering fremgår nedenfor:

Vurdering af immunisering af kalve

Failure of passive transfer (FPT) er defineret ved ˂ 10 g IgG/L serum målt 24-48 timer efter fødsel.

Dette svarer til et serum total protein (STP) på ˂5,2 g/dl 1-7 dage efter fødsel og en brixmåling af serum på ˂8,4 % målt 1-7 dage efter fødsel.

Succesfuld passiv transfer er defineret ved ≥ 10 g IgG/L serum 24-48 timer efter fødsel, en STP på ≥ 5,2 g/dl 1-7 dage efter fødsel og en brixmåling på serum på ≥ 8,4 % 1-7 dage efter fødsel.

Succesfuld håndtering af råmælksmanagement på besætningsniveau forekommer, når mindst 90 % af kalvene har ≥ 10 g IgG pr L serum.

Der henvises til siden

”Vurdering af råmælkshåndtering på besætningsniveau”

”Nye eller gamle standarder for råmælkshåndtering på besætningsniveau”

for en uddybning af de angivne grænseværdier samt referencer til den bagvedliggende videnskabelig litteratur.

Tre forskellige typer råmælkserstatning

Der findes overordnet tre typer af råmælkserstatning alt afhængig af, hvilke råvarer, de er produceret ud fra.

Råmælkserstatning baseret på blod

Råmælkserstatning baseret på plasmaproteiner er udvundet fra blod fra kreaturer, hvor plasma spraytørres (Quigley et al., 2001). Der er ikke tradition for at bruge denne slags produkter i Danmark, og derfor vil denne type råmælkserstatning ikke blive omtalt yderligere på denne side.

Råmælkserstatning baseret på hønseæg

Råmælkserstatning baseret på hønseæg består af spraytørret æggeblommer. Det er muligt at immunisere hønsene med specifikke bovine patogener forud for æglægningen, fx rotavirus eller coronavirus. På denne vis opnås specifikke antistoffer mod bovine patogener i det nedtørrede æggeblommepulver, hvilket kan være en fordel for kalven (Diraviyam et al., 2014). Råmælkserstatning baseret på æg er ikke egnet til immunisering af den nyfødte kalv, men kan have god effekt som supplement til mælken de første 14 dage, for at mindske risikoen for diarré eller forkorte sygdomsperioden hos kalve med diarré (Diraviyam et al., 2014). Indholdet af IgY i et givent produkt er af afgørende betydning for effektiviteten, men er ikke klart defineret i litteraturen, hvor meget der egentlig skal til.

Råmælkserstatning baseret på råmælk

Råmælkserstatning som er baseret på råmælk kaldes colostrum derived eller lacteal based og er spraytørret råmælk. Råmælken opsamles fra køer efter kælvning og nedfryses omgående, for efterfølgende at blive spraytørret (Foster et al., 2006). Mængden af antistoffer afhænger af blandt andet af, hvor lang tid efter kælvningen køerne malkes (Foster et al., 2006) og kan variere fra produkt til produkt. Der findes råmælkserstatninger baseret på råmælk på det danske marked og dette sammendrag omhandler udelukkende råmælkserstatninger baseret på råmælk.

Råmælkserstatning baseret på råmælk kan immunisere kalve – men det er ikke lige meget hvilket produkt man anvender

Nogle råmælkserstatninger baseret på råmælk kan immunisere kalve tilstrækkeligt, således at de får et indhold af IgG i serum på ≥ 10 g/L 24-48 timer efter fødsel. Det er dog ikke alle råmælkserstatninger, der er egnet til at immunisere kalve og nogle produkter er simpelthen ikke gode nok, jævnfør nedenstående tabel som viser videnskabelige studier af forskellige råmælkserstatninger:

Som det fremgår af tabellen, var 4 af de undersøgte råmælkserstatninger i den anvendte mængde i stand til at opnå succesfuld passiv immunisering hos mere end 90 % af kalvene. Et af de anvendte produkter i Foster et al. (2006) var ikke effektivt, mens et produkt heller ikke var egnet i studiet af Lopez et al. (2020). I studiet af Godden et al. (2009) var det ikke tilstrækkeligt med tildeling af 100 g IgG ved fødsel til at opnå succesfuld passiv immunisering, hvilket dog kunne opnås ved at tildele den dobbelte mængde, dvs. 200 g IgG ved fødsel. Produktet anvendt i studiet af Quigley et al. (2017) var ikke egnet til at immunisere kalve, når det blev givet i en mængde af 150 g IgG pr kalv. Råmælken blev tildelt i tre portioner 1 time efter fødsel, 6 timer efter fødsel og 12 timer efter fødsel med ca. 50 g IgG ved hver fodring. I studiet indgik også en gruppe som i alt fik 450 g IgG i løbet af de første 12 timer og dermed 150 g IgG ved hver fodring.

Et nyere brasiliansk studium fra 2020 sammenlignede forskellige metoder at immunisere kalve på (da Silva et al., 2020), jævnfør nedenstående tabel:

På trods af, at der kun var 10 kalve i hver gruppe, demonstrerede studiet, at kalve kan immuniseres ved at give råmælk i forskellige mængder, blande råmælk med råmælkserstatning eller tildele råmælkserstatning alene. Der var ikke forskel i sygdomsforekomst, tilvækst eller blodprofiler mellem grupperne af kalve, som havde fået forskellige typer råmælk, om end dette ikke er specielt overraskende, taget studiets størrelse i betragtning (studiet havde ikke nok power til at kunne påvise en forskel og type II fejl kan derfor ikke afvises). Ikke desto mindre viser studiet, at råmælkserstatning i den udgave, der blev brugt i studiet (SSCL© colostrum replacer), er et relevant alternativ til immunisering af kalve, eftersom ingen af kalvene havde failure of passive transfer.

Brug kun afprøvede råmælkserstatninger!

Når man arbejder med råmælkserstatning er det nødvendigt, at det specifikke produkt, man anvender, er afprøvet og vist effektivt til passiv immunisering af kalve (Foster et al., 2006). Godden et al. (2009) tilslutter sig dette og skriver:

”Because of the highly variable performance among different CR (colostrum replacement) products, veterinarians should not extrapolate findings of studies on one CR product to other products and should review results of peer-reviewed controlled trials before recommending a CR product to client producers.”

Ingen forskel på sygdomsforekomsten mellem kalve immuniseret med råmælkserstatning og frisk råmælk

Hvis man bruger råmælkserstatning til immunisering af kalve ved fødsel, er det så lige så godt, som råmælk der ikke har været forarbejdet? Man kunne frygte, at nogle af råmælkens øvrige egenskaber, ville tage skade af forarbejdningen, herunder en lang række vigtige celler, hormoner, proteiner og fedtsyrer, som alle spiller en rolle i modning og udvikling af kalvens tarm, såvel som stofskifte. De vigtige egenskaber ved råmælk er:

Indholdet af immunceller
Indholdet af immunmodulerende peptider
- Insulin like growth factor 1
Indholdet af cytokiner
Indholdet af hormoner
- Insulin
- Epidermal growth factor
Den metaboliske stimulering fra fedtindholdet
Effekten på det neonatal mikrobiom i tarmen

(Buczinski og Vandeweerd, 2016; Hammon et al., 2020)

Mange af råmælkens egenskaber er endnu ikke fuldt belyst, men det står klart, at indholdet af IgG ikke er det eneste, der har en positiv indvirkning på kalven. Det er derfor ret relevant at overveje, om kalve som immuniseres med råmælkserstatning, klarer sig lige så godt som kalve, der immuniseres ved råmælk, som ikke har været forarbejdet i samme grad. Heldigvis er der lavet studier, som undersøger, om kalve, der immuniseres ved hjælp af råmælkserstatning, har den samme tilvækst, sygdomsforekomst og dødelighed som kalve, der har fået uforarbejdet råmælk. I det følgende refereres fire studier; et studium sammenlignede kalve, som fik god immuniseringen enten ved råmælkserstatning eller alm. råmælk (Lago et al., 2015), ét studium, som sammenlignede kalve, som fik elendig immunisering ved frisk råmælk med kalve som fik god immunisering ved råmælkserstatning (Aly et al., 2013), mens de to sidste studier sammenlignede kalve, som fik god immunisering ved almindelig råmælk med kalve, som fik elendig immunisering ved råmælkserstatning (Priestley et al., 2013; Quigley et al., 2017).

Lago et al. (2015) undersøgte sammenhængen mellem immunisering ved råmælkserstatning og almindelig råmælk og forekomsten af sygdom og dødelighed hos 1.215 Jersey og Jersey-holstein krydsningskalve, uden at kunne påvise en forskel. Kalvene, som fik frisk råmælk, fik 2,8 L, mens kalvene, som fik råmælkserstatning, fik 500 g råmælkserstatning, deklareret til at indeholde 150 g IgG, opløst i 1,9 L vand. Alle kalve fik råmælk 1 time efter fødsel. Kalvene, som fik frisk råmælk, havde et højere IgG-indhold i blodet sammenlignet med kalvene, som havde fået råmælkserstatning (23,4 vs. 19,6 mg IgG/ml), og der var kun en enkelt kalv i hver gruppe, som havde FPT. Der var ikke forskel i sygdomsforekomst eller dødelighed mellem kalve, som fik råmælkserstatning versus kalve som fik almindelig råmælk, hvor førstnævnte havde en dødelighed på 9,4 % og sidstnævnte på 7,1 %. Der var en mindre forskel i tilvækst, i og med de kalve, som havde fået almindelig råmælk, voksede 30 g/dag mere end de kalve, som havde fået råmælkserstatning (p=0,028).

Et studium fra Californien sammenlignede sygdomsforekomst og tilvækst hos kalve, som enten blev elendigt immuniseret vha. almindelig råmælk eller udmærket immuniseret ved at få 200 g IgG tildelt som råmælkserstatning (Aly et al., 2013). 568 kalve fik enten 3,8 L råmælk eller to doser råmælkserstatning (200 g IgG i alt). Indholdet af IgG i den friske råmælk var i gennemsnit 21 g/L og kalvene fik således gennemsnitlig 79,8 g IgG med råmælken. 70 % af kalvene som fik almindelig råmælk havde FPT, mens dette kun var tilfældet hos 11 % af de kalve, som fik råmælkserstatning.

Kalvene som fik råmælkserstatning havde mindre odds for at få diarré (odds ratio = 0,58 (95 KI = 0,38-0,88, p-værdi = 0,011), sammenlignet med kalvene som fik frisk råmælk. Derudover havde kalvene, som fik råmælkserstatning, også en øget tilvækst på 50 g/dag (95 KI = 30 til 80 g/dag, p-værdi < 0,001), sammenlignet med kalvene som havde fået frisk råmælk. Der var ikke forskel på risikoen for luftvejsinfektioner, navlebetændelse eller dødelighed.

Et studium fra Florida (Priestly et al., 2013) sammenlignede sygdomsforekomst, tilvækst og dødelighed hos kalve (49 i hver gruppe), som enten fik 3,8 L frisk råmælk (svarende til ca. 190 g IgG) eller 100 g IgG fra råmælkserstatning. Kalvene, som fik frisk råmælk, havde et IgG indhold i serum på 20,98 ± 1,08 g/l, mens kalve, som fik råmælkserstatning, i gennemsnit havde 11,39 ± 1,07 g/L. 9 % af kalvene som fik frisk råmælk havde FPT, mens det var tilfældet for 51 % af kalvene som fik råmælkserstatning. Der var ikke forskel i tilvæksten mellem de to grupper af kalve. Sygdomsforekomsten var lavere hos kalve som fik frisk råmælk sammenlignet med kalve som fik råmælkserstatning (p ≤ 0,04), idet 46,9 % af kalvene som fik frisk råmælk blev syge, mens det var tilfældet for 67,3 % af kalvene som fik råmælkserstatning. Dødeligheden var også markant højere blandt kalve, som havde fået råmælkserstatning (24,5 %), mod 8,2 % for kalvene, som havde fået almindelig råmælk. Det virker sandsynligt, at havde man valgt at tildele to portioner råmælkserstatning i stedet for én, havde resultatet af studiet været anderledes (ingen forskel).

Quigley et al. (2017) lavede også et studium for at undersøge effekten af at immunisere kalve med almindelig råmælk sammenlignet med råmælkserstatning. Der indgik 50 kalve i studiet, hvoraf halvdelen fik tildelt 343 g IgG fra almindelig råmælk i løbet af de første 12 timer, mens den anden halvdel fik tildelt 159 g IgG fra råmælkserstatning 1 time efter fødsel. Kalvene som fik almindelig råmælk havde et IgG indhold i blodet 24 timer efter fødsel på 23,0-26,8 g/L, mens kalvene, som havde fået råmælkserstatning, havde et IgG indhold på 6,9-7,3 g/L (ingen af kalvene opnåede succesfuld immuniseirng). Studiet viste, at kalvene, som havde fået almindelig råmælk, havde større tilvækst (p < 0,01) og højere kropsvægt ved 8 uger (p < 0,04) end kalvene, som havde fået råmælkserstatning. Kalvene, som havde fået almindelig råmælk, vejede 75,8 kg ved 8 uger, mens kalvene, som havde fået råmælkserstatning, vejede 68,9 kg. Tilvæksten hos førstnævnte var på 586 g/dag og sidstnævnte på 482 g/dag. Forskellen i tilvækst og vægt ved 8 ugers alderen tilskrives et højere kraftfoderoptag hos kalvene som havde fået almindelig råmælk og flere dage med lungebetændelse hos kalvene, som havde fået råmælkserstatning.

Studiet af Lago et al. (2015) viser meget overbevisende, at der ikke er forskel på sygdomsforekomst, tilvækst eller dødelighed mellem kalve som immuniseres vha. almindelig råmælk eller råmælkserstatning. Anvendes en passende råmælkserstatning, kan der opnås samme resultater som ved almindelig råmælk. De øvrige studier (Aly et al., 2013: Quigley et al., 2017; Priestley et al., 2013) laver ikke en retfærdig sammenligning, fordi der sammenlignes to grupper af kalve, hvor den ene har en høj grad af FPT og dermed ikke kan forventes, at have samme sygdomsforekomst, dødelighed eller tilvækst som kalve, der er tilstrækkeligt immunisering. Det kan derfor ikke udledes på baggrund af disse studier, om råmælkserstatning skal foretrækkes fremfor almindelig råmælk eller omvendt.

Hvor meget IgG skal en kalv have, når man bruger råmælkserstatning?

Godden et al., (2009) demonstrerer i et studie, at når man bruger råmælkserstatning, er det ikke nok at tilføre kalven 100 g IgG. Ved at tildele kalvene to portioner råmælkserstatning (svarende til 200 g IgG ved fødsel), blev kalvene derimod tilstrækkeligt immuniseret. Foster et al. (2006) kommer til samme konklusion. Lago et al. (2015) opnår tilfredsstillende resultater ved at give Jersey kalve 150 g IgG i form af råmælkserstatning, mens Quigley et al. (2017) ikke opnåede tilstrækkelig immunisering ved et give 150 g IgG. Det er derfor ikke sikkert, at 150 g IgG er tilstrækkeligt til en kalv af stor race.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at kalve minimum skal have 150 -200 g IgG for at opnå tilstrækkelig passiv immunisering, når de immuniseres vha. råmælkserstatning.

Hvor meget IgG er der i råmælkserstatninger?

Råmælkserstatninger findes i forskellige kvaliteter, som til dels afhænger af, hvor tæt på kælvning, køerne er blevet malket, og om produktet er baseret på 1. eller 2. udmalkning efter kælvning. Derudover kan der være forskelle med hensyn til forarbejdning og håndtering af råvarerne, fx hvis sidstnævnte foregår på en uhygiejnisk måde, så der sker bakteriel overvækst, eller hvis proteinerne tager skade af høje temperaturer under forarbejdning.

Lago et al. (2018) brugte en råmælkserstatning, hvor 500 g produkt indeholdte 150 g IgG. Quigley et al. (2017) brugte en råmælkserstatning, som indeholdte 150 IgG per 500 g. Godden et al. (2009) brugte en råmælkserstatning, som indeholdte 100 g IgG per 470 g produkt (LAND O LAKES® Bovine IgG Colostrum Replacer).

I Danmark findes et enkelt råmælkserstatningsprodukt på markedet; ColoDan Feed som produceres af Biofiber Damino A/S. Indholdet af IgG er ikke deklareret, ligesom der ikke er tilgængelige videnskabelige undersøgelser, som bekræfter effekten af produktet, til immunisering af kalve.

Lavere serum total protein ved brug af råmælkserstatning

Hvordan evalueres effekten af råmælkserstatning til immunisering af kalve i praksis? Kan man bruge STP og brix% på samme måde, som man gør hos kalve, som er immuniseret med almindelig råmælk? Det ser ud som om det er lidt mere kompliceret at evaluere immuniseringen af kalve, som har fået råmælkserstatning. Det er nemlig ikke alle studier, som finder en god korrelation mellem STP og Brix% og indholdet af IgG i kalvenes blod, ligesom det også ser ud til, at der i nogle tilfælde skal benyttes en anden grænseværdi.

Foster et al. (2006) fandt en høj korrelation (r=0,8) mellem IgG-indholdet i serum og total protein (g/dl) for én råmælkserstatning (produkt B), hvor en grænseværdi på 5,2 blev identificeret for indikation af et IgG-indhold i blodet på > 10 g IgG/L. Til gengæld var der ingen korrelation (r=0,1) mellem IgG-indholdet i blodet og total protein for en andet råmælkserstatning (produkt A), som dog heller ikke gav anledning til en tilstrækkelig immunisering af kalvene i forsøget.

Lopez et al. (2020) argumenterer for, at et cut-off på serum total protein på 5,2 g/dl ikke er egnet til at vurdere antistofoptaget hos kalve, som har fået råmælkserstatning. I studiet af Lopez et al. (2020) havde de fleste kalve et serum total protein ˂5,2 g/dl, men alligevel tilstrækkelig passiv immunisering (> 10 IgG/L). På baggrund af data fra studiet, blev et cut-off på serum total protein bestemt til 4,2 g/dL for at bestemme succesfuld passiv immunisering ved brug af råmælkserstatning (sensitivitet på 1 og specificitet på 0,58)

Priestly et al. (2013) fandt vha. en ROC-analyse en grænseværdi for STP på 5,1 til indikation af et indhold af IgG på mere end 10 g/L, med en sensitivitet på 79,2 og en specificitet på 72 og er dermed fortaler for, at man godt kan bruge de samme metoder og grænseværdier til evaluering af immuniseringen af kalve ved råmælkserstatning, som man også gør ved almindelig råmælk. Til sammenligning blev en tilsvarende grænseværdi også bestemt for almindelig råmælk. Grænseværdien for almindelig råmælk var 5,2 g/dl med en sensitivitet på 84,4% og en specificitet på 100%.

Pithua et al. (2013) beregner korrelationen mellem STP og IgG-indholdet i blodet 24 timer efter fødsel og finder, at 60 % af variationen i blodets indhold af IgG kunne forklares af STP. Grænseværdien for STP til påvisning af et indhold af IgG under 10 g/L blev beregnet til 4,9. Til sammenligning var R2 for korrelationen mellem IgG-indhold i blodet og STP for almindelig råmælk 0,68, mens grænseværdien for et IgG-indhold på mindre end 10 g/L blev bestemt til 5,0 g/dl.

Det kan derfor på denne baggrund konkluderes, at den passive immunisering af nogle råmælkserstatninger kan evalueres ud fra STP, men at det ikke gør sig gældende for alle. Det er derfor bedst, hvis man for det enkelte produkt har tjekket sammenhængen mellem IgG og STP, inden man begynder at vurdere effekten af en given råmælkserstatning i praksis.

Hvis man skal bruge råmælkserstatning de første 14 dage til at forebygge diarré, hvor meget skal kalvene så have hver dag?

Berge et al. (2009) har lavet et studie med 270 kalve fra tre forskellige besætninger for at undersøge effekten af at tildele råmælkserstatning i de første 14 dage efter fødsel. Kalvene indgik i studiet fra de var én dag gamle. Kalvene blev delt op i tre grupper. Alle kalvene fik 1,89 L mælk/mælkeerstatning to gange dagligt og derudover én af følgende tre behandlinger;

CS: Colostrum supplemented

Mælkefodringen suppleres med 10 g IgG (dvs. 70 g råmælkserstatning) to gange dagligt i 14 dage

PS: Placebo supplemented

Mælkefodringen suppleres med 70 g mælkeerstatning med samme næringsværdi som råmælkserstatning to gange dagligt i 14 dage

UC: Unsupplemented control

Intet tilsat mælken

Råmælkserstatningen blev oprørt i 2,4 dL varmt vand og hældt på sutteflasken, inden mælkeerstatningen blev tilsat. 61,9 % af kalvene havde et IgG-indhold i blodet på mindre end 10 mg/L og var derfor ikke tilstrækkeligt passivt immuniserede.

Studiet viste, at kalvene, som fik råmælkserstatning i de første 28 dage af studiet, havde en lavere risiko for diarre (relativ risiko for diarré på 0,61 (90 % KI på 0,49 til 0,78, p < 0,01) i forhold til kontrol), et højere kraftfoderoptag og højere tilvækst. Der var ingen forskel i dødelighed eller forekomst af luftvejslidelser.

Van Soest et al. (2020) udførte et studium med 105 kalve, som alle på nær én kalve havde opnået tilstrækkelig passiv immunisering via råmælkserstatning (200 g IgG tildelt ved fødsel og igen 100 g IgG tildelt 12 timer efter fødsel). Der var generelt en lav sygdomsforekomst blandt kalvene i forsøget. Kalvene blev opdelt i 3 grupper og fodret forskelligt på dag 2 – 4 dvs. kalvene blev fodret forskelligt i tre dage:

MR: Fodres med 800 g mælkeerstatning pr dag (1,9 L 3xdag)

TM: Fodres med 900 g overgangsmælk (tørstof) svarende til (1,9 L 3xdag). Overgangsmælken var pasteuriseret ved 72 ◦C i 15 sekunder, hvilket havde reduceret indholdet af IgG fra 29,5 g/L til 1,5 g/L

MCR: 147 g mælkeerstatning + 143 g råmælkserstatning 3xdag (fik i alt 28,5 g IgG ved hver fodring).

Forsøget viste ingen forskel i sygdomsforekomst. Til gengæld havde TM og MCR kalvene en højere tilvækst fra fødsel til fravænning end MR kalvene (p=0,01). TM kalvene havde en tilvækst på 616 g/dag ± 14 g; MCR kalvene havde en tilvækst på 620 g/dag ± 11 g; MR kalvene havde en tilvækst på 562 g/dag ± 10 g. Ved fravænning vejede MR kalvene 68,3 ± 6,8 kg, TM kalvene 71,8 kg ± 5,3 kg og MCR kalvene 73,0 ± 6,6 kg. Kalvene i TM og MCR havde fået mere energi i forsøgsperioden end MR, men forskellen i energitildeling burde kun have givet anledning til en øget tilvækst på 1,29 kg for TM kalvene og 570 g for MCR kalvene (men den reelle forskel i vægten fra fødsel til dag 56 var 3 kg for både TM og MCR). Studiet indikerer derfor, at det har en positiv effekt for kalven at få overgangsmælk eller råmælkserstatning i de første 4 levedøgn – en effekt som påvirker kalven hele mælkefodringsperioden.

Kildehenvisning

Aly, S. S., Pithua, P., Champagne, J. D., & Haines, D. M. (2013). A randomized controlled trial on preweaning morbidity, growth and mortality in Holstein heifers fed a lacteal-derived colostrum replacer or pooled maternal colostrum. BMC Veterinary Research, 9(1), 1-7.

Buczinski, S., & Vandeweerd, J. M. (2016). Diagnostic accuracy of refractometry for assessing bovine colostrum quality: A systematic review and meta-analysis. Journal of dairy science, 99(9), 7381-7394.

da Silva, A. P., de Toledo, A. F., Cezar, A. M., Coelho, M. G., Júnior, G. F. V., Poczynek, M., ... & Bittar, C. M. M. (2020). Passive transfer and neonatal health in dairy calves receiving maternal colostrum and/or a colostrum replacer. Livestock Science, 240, 104158.

Diraviyam, T., Zhao, B., Wang, Y., Schade, R., Michael, A., & Zhang, X. (2014). Effect of chicken egg yolk antibodies (IgY) against diarrhea in domesticated animals: a systematic review and meta-analysis. PloS one, 9(5), e97716.

Foster, D. M., Smith, G. W., Sanner, T. R., & Busso, G. V. (2006). Serum IgG and total protein concentrations in dairy calves fed two colostrum replacement products. Journal of the American Veterinary Medical Association, 229(8), 1282-1285.

Godden, S. M., Haines, D. M., & Hagman, D. (2009). Improving passive transfer of immunoglobulins in calves. I: Dose effect of feeding a commercial colostrum replacer. Journal of dairy science, 92(4), 1750-1757.

Hammon, H. M., Liermann, W., Frieten, D., & Koch, C. (2020). Importance of colostrum supply and milk feeding intensity on gastrointestinal and systemic development in calves. Animal, 14, s133-s143.

Lago, A., Socha, M., Geiger, A., Cook, D., Silva-del-Río, N., Blanc, C., ... & Leonardi, C. (2018). Efficacy of colostrum replacer versus maternal colostrum on immunological status, health, and growth of preweaned dairy calves. Journal of dairy science, 101(2), 1344-1354.

Lopez, A. J., Jones, C. M., Geiger, A. J., & Heinrichs, A. J. (2020). Comparison of immunoglobulin G absorption in calves fed maternal colostrum, a commercial whey-based colostrum replacer, or supplemented maternal colostrum. Journal of dairy science, 103(5), 4838-4845.

Pithua, P., Aly, S. S., Haines, D. M., Champagne, J. D., Middleton, J. R., & Poock, S. E. (2013). Efficacy of feeding a lacteal-derived colostrum replacer or pooled maternal colostrum with a low IgG concentration for prevention of failure of passive transfer in dairy calves. Journal of the American Veterinary Medical Association, 243(2), 277-282.

Priestley, D., Bittar, J. H., Ibarbia, L., Risco, C. A., & Galvão, K. N. (2013). Effect of feeding maternal colostrum or plasma-derived or colostrum-derived colostrum replacer on passive transfer of immunity, health, and performance of preweaning heifer calves. Journal of dairy science, 96(5), 3247-3256.

Quigley, J. D., Strohbehn, R. E., Kost, C. J., & O’brien, M. M. (2001). Formulation of colostrum supplements, colostrum replacers and acquisition of passive immunity in neonatal calves. Journal of Dairy Science, 84(9), 2059-2065.

Quigley, J. D., Hill, T. M., Deikun, L. L., & Schlotterbeck, R. L. (2017). Effects of amount of colostrum replacer, amount of milk replacer, and housing cleanliness on health, growth, and intake of Holstein calves to 8 weeks of age. Journal of dairy science, 100(11), 9177-9185.

Van Soest, B., Cullens, F., VandeHaar, M. J., & Nielsen, M. W. (2020). Effects of transition milk and milk replacer supplemented with colostrum replacer on growth and health of dairy calves. Journal of dairy science, 103(12), 12104-12108.